Saliha Marie Fetteh: Turisterne har invaderet Hirtshals – og det går faktisk meget godt

Af Saliha Marie Fetteh

Cand.mag. moderne mellemøststudier
Lektor og forfatter

Om sommeren besøges Hirtshals af mange turister. Sommerlatter fylder luften, mens lokale og turister forsøger at navigere i byens gader uden at støde ind i hinanden – eller en isvaffel. Flere lokale bliver nærmest en slags lokalguider, hvis de kan fortælle lidt om byen eller ytre et par gloser på vendelbomål. Så er succesen hjemme!

Solen skinner, og kasseapparaterne klinger, når byen går i ”turisttilstand”, og på Hirtshals talrige spisesteder smager turisterne på byens delikatesser. En af de populære er ”shooting star” (stjerneskud), som lyder farligere, end den smager. Og på det lille Hirtshals Museum kan turisterne købe en flaske Bjesk, en lokal livseliksir, der efter sigende helbreder alt fra tandpine til tungsind, hvis man altså tør drikke nok af den. Foretrækker man det internationale køkken, så tilbyder byen både vietnamesisk, thailandsk og italiensk mad.

Nogle af bådene nede på havnen er booket af lystfiskere, og om fangsten har været tilfredsstillende, kan man se og høre, når bådene lægger til ved sydvestkajen først på aftenen. Så er humøret højt, når den gode fangst fejres med en tår øl eller to, hvilket vel også kan kaldes sommerhygge. Og apropos fisk så kan lugten af fisk stadig forekomme i vores by, men nu kan vi tillade os at kalde den ”maritim atmosfære”, da flere besøgende roser det autentiske miljø, der præger Hirtshals.

Enkelte sommergæster forsøger sig med dansk ved at sige “tak” til alt og alle, men de fleste af byens menukort er nu på både dansk, engelsk og tysk, hvilket er udmærket, da ikke alle restaurant- og cafeejere og deres personale mestrer flere fremmedsprog. Men det behøver man heller ikke for at drive en anstændig forretning i Hirtshals. ”Det går nok alligevel” vil de fleste sikkert mene. Og Google Translate er da heldigvis opfundet.

Skal man handle, er det bedst at stå lidt tidligere op end man plejer, for ellers kommer man nemt til at stå med en lang næse ved Brugsens brødhylder. Ja selv mørk pålægschokolade kan være svært at opdrive, hvilket en lokal stakkel en dag måtte sande, da han uden held kørte rundt til alle byens fødevarebutikker i jagten på en pakke af den efterspurgte delikatesse. Nu er den uheldigvis blevet så dyr, at ingen har råd til at købe den.

Turisterne dokumenterer alt på Facebook og Instagram – lige fra isvafler til solnedgange og selvfølgelig Fyret, som poserer foran kameraerne som en ægte fotomodel. Trænger man til kaffe, kan der købes kaffe og hjemmebagt kage på Fyrets kaffestue, hvor lokale ildsjæle serverer med smil og snilde.

Der er en særlig lethed i luften i byen om sommeren, hvor også aftenerne er lidt festligere end de plejer, hvilket vil sige, at der, foruden hundeluftere og en autocamper på afveje, er folk på gaden efter klokken 17. Der er fx kø ved Cafe Lillehedens ishus så sent som klokken 21, og byens unge friske knallertbøller er også tilbage fra vinterhi. De optræder både med og uden styrthjelm gratis for alle, hvad enten de er interesseret i underholdningen eller ej.

Solnedgange kan vi også tilbyde her i byen, hvor en turist forleden akkompagnerede det magiske aftenrøde ude i horisonten på trompet, da endnu en dag gik på hæld. Det fik mig til at tænkte på, at når turister fra nær og fjern indtager Hirtshals, så er det lidt som at invitere en flok nysgerrige, glade og lettere solskoldede fætre og kusiner til sommerfest: De larmer og roder lidt, men de mener det godt. Ligesom turisterne der minder os om, hvor skøn Hirtshals egentlig er, når vi glemmer det selv.

Link til relateret klumme: Hvis huse kunne tale.