Hvert år forvandler Dana Cup Hjørring til en global fodboldlandsby. I 2025 vil Dana Cup byde velkommen til i alt over 1.000 hold fra flere end 40 nationer.
Organisationen indkvarterer 790 hold på skoler eller i alt 13.500 spillere, trænere og ledere. For at gøre det muligt bruger man 29 forskellige indkvarteringssteder, primært lokale skoler. Man har også hold og supportere på 9 hoteller fordelt over hele Nordjylland.
Dana Cups team arbejder hårdt på at fordele holdene på en måde, der fremmer kulturel udveksling. Man sigter mod at huse forskellige nationaliteter sammen for at skabe venskaber, der rækker ud over fodbold.
Hold kan vælge at medbringe deres egne soveposer og luftmadrasser, eller de kan leje komfortabelt soveudstyr direkte fra Dana Cup. Man har 3.500 madrasser og 1.000 senge klar til levering til skolerne. Alle lejede madrasser leveres med rent sengelinned og en pude, så deltagerne kan rejse let.
Indkvartering på Dana Cup handler ikke kun om, hvor man sover, men er en vigtig del af oplevelsen og en chance for at komme i kontakt med andre.
Læs mere og føg med her hos Dana Cup.

