Den talentfulde bagspiller Marita Mortensen skifter i kommende sæson til Vendsyssel Håndbold. Hun er en klar forstærkning i den kommende trup, som efterhånden er ved at på plads.
– Marita er en ung og spænende spiller, som jeg glæder mig til at arbejde med. Vi vil gerne have unge spillere i truppen, og glæder mig til at arbejde med de unge spillere som har de rette ambitioner, fortæller cheftræner Olivera Kecman.
Marita Mortensen fandt da også hurtigt ud af, at hvis hun skulle videreudvikle sig og blive en bedre håndboldspiller, måtte hun som det første forlade de nordatlantiske øer og finde en klub udenfor Færøerne. Valget faldt på Vendsyssel.
– Jeg havde flere valgmuligheder i Skandinavien, men efter en god snak med træneren fra Vendsyssel, var det ikke svært at vælge den nordjyske klub. Jeg ved, at kvindehåndbolden i Danmark er på et højt plan og håber, at jeg kan bidrage positivt, men ved også, at der skal hårdt arbejde til, og det er jeg klar til, uddyber Marita Mortensen.
– Jeg glæder mig til et godt samarbejde og god udvikling sammen med Vendsyssel, slutter landsholdsspilleren fra Færøerne.