Leif er træner for G15-holdet fra Svedala IF i Sverige. For et år siden fik Leif konstateret kræft, og som følge heraf kan han ikke følge sit hold, når de deltager i Dana Cup for første gang.

“Vi holder meget af Leif, og vi er meget kede af, at han ikke kan være med os til Dana Cup. Derfor har vi som en overraskelse for ham produceret lyserøde trøjer med teksten “Fuck Cancer” på ryggen og “Team Leif” på forsiden for at ære vores træner,” siger Loarna Nitulescu og Tyra Sindström.

Svedala IF deltager i Dana Cup for første gang, og pigerne er meget begejstrede for at være en del af en af verdens største ungdomsfodboldturneringer.
Foto: Dana Cup/Hans Ravn.


