Af Jan Glenstrup
Rakkebyvej 274
9800 Hjørring
Den offentlige samtale – mellem borgere og de folkevalgte – har det ikke så godt, siges det. Der er mindre af den, og den er blevet kedeligere, undvigende og mere overfladisk. Mere forudsigelig, siges
det.
Og det er uheldigt, fordi det er her al politik starter. Det er maskinrummet for dialog, hvor folkestyrets pulsslag og temperatur tages, og de diagnoser stilles, som så bliver til den politiske dagsorden hos de folkevalgte.
Det var Folkemødet på Bornholm, som rejste problemet, fordi man her endnu gik til stålet, -ansigt til ansigt vovede borgere og politikere pelsen, og man afparerede ikke blot – gled af – eller lod sig spise af med automatsprog. Måske var det også medieopmærksomheden, som drev debatterne, men begivenheden roses for sit nærvær og direktehed, -ja der var en glæde over, at samtalerne var ægte, og kunne flytte begge parter. Og dermed blev politiske tanker sået og gled vel også ind på de politiske dagsordener rundt omkring.
Og sådan bliver holdbar politik til: Fra græsrødder og folkelige organisationer og det levede liv gives besked til de folkevalgte, og i dialog bliver den politiske dagsorden så til.
Når så den offentlige samtale tørrer ud – den bliver mindre og kedeligere – så er det en alvorlig sag, for så er det måske andre, uden folkeligt mandat og grobund, som forsyner politikerne med en dagsorden. Demokratiet kan i hvert fald på sigt ikke holde til at borgerne opgiver at nå igennem, eller bliver spist af med en dialog, som glider af på sagen eller kører i overflade og floskler. Hvis man får nul-svar eller bliver manipuleret væk fra sagen, så taber man hurtigt lysten til at nå rådhuset med noget som helst. Og frustrerede borgere kan intet demokrati leve med.
Sært nok – i øvrigt – at den offentlige samtale lider af iltsvind, for der er jo nok at tage fat på?
En del af svaret herpå ligger måske i den nye mulighed for robot-svar, -de AI-genererede svar, som kan spare kommunerne tid og ressourcer, og som tilsyneladende giver borgerne et venligt og imødekommende svar på deres henvendelser, men som ofte lukker dialogen ned og ender i ingenting eller venlig afvisning med stor forståelse. Man får vel ofte ikke en politiker tale, men en funktionær, som med få input til maskinen sender noget afsted, som venligt sætter alt i stå, med henvisning til….
Ifølge et studie fra et Amerikansk universitet kan brugen af ChatGPT – kunstig intelligens – svække hukommelse og tænkning hos brugeren, fordi hjernen ikke stimuleres. Det kan der siges mange morsomheder om, og jeg sidder med nogle kommunale svar på henvendelser, som kunne tyde på svækkede og ustimulerede hjerner. Nul-svar, som glider af og lukker for enhver samtale og videreudvikling af en tankegang, som kunne være blevet til politik.
”Undskyld forstyrrelsen!” siger man så til sig selv, når man får sådanne svar, men i anden omgang tænker man så, hvem der så fodrer politikerne, og dermed får del i den politiske magt. Og kigger måske med undren på den politiske dagsorden, fordi man genkender så lidt fra den virkelighed man ellers færdes i.
Vi HAR jo alle sammen, hver især, ret i det vi mener og vil, men spørgsmålet er så, hvem der FÅR ret, når beslutninger tages på rådhuset. Og i det mønster bør genkendeligheden være en del, -at byrådets dagsordener og beslutninger langt hen afspejler genkendelige problemstillinger blandt borgerne. -Ellers ender vi hurtigt i konspirationsteorier og mistanker om skjulte dagsordener og bihensigter.
Og her kommer så AI og ChatGPT’s robotsvar til os ind i billedet. Får hvis Rådhuset nu oftere blot fodrer robotten med få stikord og så trykker på send-knappen, så er en fødelinie til det demokratiske maskinrum ved at tørre ud, fordi der jo så reelt ikke er nogen ”i den anden ende af røret”.
”Hvad synes du om det svar?”, spurgte jeg en kollega, og viste ham er kommunalt eksempel.
”Det smager ligesom elektrisk lys”, svarede han.
Og ovenstående kunne munde ud i et spørgsmål til politikere og forvaltninger: Hvilke regler har I vedtaget for brug af Kunstig Intelligens og robotsvar? Hvilken adfærd har I pålagt jer selv og hinanden i forhold til den borgenære kontakt, og hvordan markerer I over for borgerne, hvem der skriver?
Og tænk hvis der endda så bare kom et svar i det hele taget 🤷🏽♀️ det er uendeligt svært at få svar fra politikere i Hjørring, med mindre det du spørger om er noget de er enige med dig i 🙄 det må da kunne gøres bedre!
Men har også selv fået flere svar fra administrationen som tydeligt er AI – ofte endda uden at svaret overhovedet giver mening.
Jeg tror det er super vigtigt at vi holder fast i den menneskelige kommunikation, den man kan “mærke”.