DMI og TrygFonden samarbejder om at formidle målinger af badevandstemperaturer og aktuelle badeforhold ved danske strande og havnebade fra 35 livredderposter rundt omkring i landet.
Det betyder, at du ud over at finde badevandstemperaturen også kan finde mængden af gopler og alger samt se dagens badeflag og bemærkninger, hvis der er fralandsvind eller stærk strøm.

Hver dag er der ny og opdateret information, som gør det lettere for dig at vurdere badeforholdene inden du beslutter dig for at tage på en tryg tur på stranden.
Ud over at tjekke op på badevandstemperaturen, er det også klogt at tjekke op på strømforhold eller risikoen for alger eller brandmænd i badevandet. Informationer du både kan finde på www.dmi.dk/badevandstemperatur og på www.respektforvand.dk
Fakta om badevandsmålingerne
- TrygFondens livreddere overvåger 34 strande fra 28. juni til 21. august.
- Havnebadende har en anelse længere sæson fra 1. juni til 31. august
- Badevandets temperatur måles i 1 meters dybde, når tårnene åbner kl. 10
- Målingerne tikker ind på kortet ved 10-tiden hver dag i livreddersæsonen. Hvis forholdene ændrer sig mellem 10 og 18 opdateres informationerne.


