Stensgård Jordbær nærmer sig sæsonens afslutning, og søndag den 27. juli bliver sidste åbningsdag for selvpluk i år.
Selvom kalenderen siger slut juli, er der stadig masser af flotte jordbær at finde i markerne.
“Vi har haft en skøn sæson med masser af glade gæster, og vi slutter af med den super smagfulde sort Malwina,” fortæller Mikkel Breyen Simonsen fra Stensgård Jordbær.

Selvpluk foregår som altid på Løkkensvej 435 ved Hjørring, og åbningstiden søndag er kl. 8.00 til 18.00.
“Vi håber, mange har lyst til at kigge forbi og sige tak for i år med en sidste tur i rækkerne,” slutter Mikkel.


