I Ffredags sluttede Dana Cup for de yngste deltagere fra Team Horne Hirtshals. U9 og U10 deltog mod ældre hold i U11 rækken og skulle for allerførste gang stifte bekendtskab med den legendariske turnering.
Også blandt forældrene var der debutanter, som oplevede Dana Cup, ikke bare som lokale tilskuere, men som ægte fodboldforældre. Drengene mødte stærke modstandere, som ikke var kommet til Dana Cup for at danse disko, som andre gjorde det for år tilbage.
– Resultaterne blev store nederlag på 10-0, 11-0 og 9-0, men trods de hårde cifre og virkelig dygtige modstandere, var der bare smil, glæde og fantastisk energi blandt både spillere og forældre. Der var underholdning og begejstring. Og selvom der var stor forskel, både internt på vores eget hold og mod modstanderne, blev der kæmpet, forsvaret og endda scoret mål, fortæller træner Morten Busk.
– Opbakningen til hver eneste kamp var enorm, og det er netop dét, jeg som træner synes, er noget helt særligt ved Dana Cup. Sammenholdet blandt forældre og spillere, oplevelserne vi deler, snakkene, omsorgen, støtten og fællesskabet, på tværs af byer, skoler, alder, køn og kulturer, det er dét, der gør Dana Cup helt unik, tilføjer træneren fra Team Horne Hirtshals.
Efter kampen mod semifinalisterne Plato-Vake1, hvor de lokale drenge tabte 11-0, men ifølge træneren kæmpede røven ud af bukserne, lød reaktionen fra drengene: “Fed kamp, pisse sjovt, fedt og skægt!”
– Og så ved man, at man har et hold drenge, hvor fodbold, fællesskab, oplevelser og kampen i sig selv betyder mere end resultatet. Så når træneren tosset råber og skriger på sidelinjen, sparker huller i luften, gemmer sig bag forældrene, bider i mappen af frustration og fælder en tåre af glæde, så er det, fordi spillerne gør det hele værd, forklarer træneren videre.
At være træner er det nemlig ifølge ham fedeste job i verden.
