Af Lars Glinvad
Administrerende direktør
Vendsyssel FF
Kære fans, sponsorer og samarbejdspartnere
Nu er ventetiden forbi, og vi er klar til at sparke en ny sæson i gang med fuld kraft og kæmpe for Vendsyssel FF.
I den seneste tid er der blevet arbejdet ekstra hårdt, her hos Vendsyssel FF. Hele klubben – spillere, stab, frivillige og ledelse – arbejder i samme retning med ét klart mål: at levere en sæson fyldt med fight, følelser og fede oplevelser som gerne skal munde ud i en oprykning til Betinia Liga næste sæson – Sammen med jer!
Her er, hvad der venter lige rundt om hjørnet:
Sæsonstart – Kampstart lørdag kl. 14.00 på Nord Energi Arena (dørene åbner kl. 13.00).
Vi møder HIK i første spillerunde i CampoBet 2. Division, og vi håber, I er klar til at skabe den helt rigtige stemning fra første fløjt.
Vi har forberedt os intenst, og spillerne er sultne efter at komme i gang! Vi glæder os til at se jer alle på tribunerne og meget gerne i hvide farver!
Pokaldrama – Kampstart onsdag den 6. august kl. 19.00 mod AaB (dørene åbner kl. 17.30)
Vi går benhårdt efter at levere en toppræstation og sikre os videre avancement i Pokalen, via en sejr over AaB!
Det bliver en kæmpe kamp – og vi får brug for ALT jeres støtte fra første til sidste minut!
En kæmpe TAK til alle jer, der er med os:
- Vores fantastiske fans – I er klubbens puls
- Sponsorer – Jeres opbakning gør en kæmpe forskel
- Samarbejdspartnere – Sammen bygger vi noget stærkt og lokalt
- Vores frivillige – Uden jer, ingen os!
Vi mærker opbakningen og opmærksomheden og det giver os ekstra energi til at yde det absolut maksimale – Hver eneste dag!
Vi lover én ting: VI VIL GØRE ALT, hvad vi kan, for ikke at skuffe jer i den nye sæson.
Vi vil kæmpe med hjertet uden på trøjen, uanset om det er regn eller sol, hjemme eller ude.
Vi er max klar, og vi glæder os til at dele masser af fede oplevelser med jer:
Sammen er vi stærkest – Sammen er vi Vendsyssel FF!


