Af Team Harpsø
Stafet for Livet 2025
I februar i år fik Bo konstateret lymfekræft. Han er vores mand, far, bonusfar, svigerfar, morfar, farfar, bror og svoger – og derfor stiller vi op. Vi er Team Harpsø, et hold bestående af 25 familiemedlemmer og én god ven, som alle deltager for at støtte Bo og alle andre, der kæmper mod kræft.
Den 30. og 31. august deltager vi i Stafet For Livet i Hjørring – et døgn fyldt med håb, fællesskab og engagement. Vores deltagelse udspringer af et initiativ fra Bo’s børn, Julie og Christian – og sammen løber, går og samler vi ind til Kræftens Bekæmpelse.
Vi er en familie i bevægelse – og du er meget velkommen til at være en del af vores hold. Alle kan tilmelde sig via Stafet For Livets hjemmeside. Jo flere vi er, jo stærkere står vi sammen.
👉 Tilmeld dig eller læs mere her

Donationer og sponsorater
Vi samler penge ind gennem donationer – enten til hele holdet eller som rundesponsorater til de enkelte deltagere. Du kan støtte som privatperson eller virksomhed – anonymt eller med navn. Hvert bidrag gør en forskel, og intet beløb er for lille.
Kunst, kort og kæmpe opbakning
Vores indsamling bakkes op af generøse kunstnere og erhvervsdrivende:
- Allan Haugaard Sørensen, bjoernstruplund.wordpress.com har doneret et maleri til udlodning og deltager selv på holdet.
- Lene Purkær Stefansen / gallerilenepurkaer.dk – har bidraget med smukke postkort, som vi sælger til fordel for sagen.
- Malene Krogh, KroghArtofBeing.dk , Blokhus – har doneret tre unikke malerier, som snart sættes på auktion.
- Per Juel, født i Tårs, nu bosat i Dragør – har doneret flotte litografier.
- Claus Holm, CH Bilpleje og Detailing / chbilpleje.dk – har bidraget med fire gavebeviser. Flere sponsorgaver er på vej!
Alle disse bidrag kan ses på vores Facebookside.
Stafet For Livet – ikke en konkurrence, men et fællesskab
Vi deltager med både sårbarhed og styrke, med kærlighed og kampgejst. Vi løber for Bo – og for alle, der er berørt af kræft.
Vil du støtte os – eller være en del af Team Harpsø?
👉 Kig forbi vores holdside og vær med til at gøre en forskel. Team Harpsø – Stafet for Livet 2025
Tak for din opbakning – sammen giver vi håb.


