Jette Balslev: Nu må det snart være nok

Af Jette Balslev
Vrå

Jeg bor i Vrå, arbejder i Lønstrup, og kører derfor jævnligt gennem Smidstrup og området deromkring til og fra arbejde. Af bitter erfaring har jeg efterhånden lært mig selv at tage bestik af vind og vejr, for det kan til tider være en grum oplevelse at køre igennem området.

Eksempelvis har jeg adskillige gange oplevet at der hænger en fæl stank i luften ude omkring Agri Energy og Stiesdal, en luft der føles så fortættet, at det nærmest er som at få en dyne hen over hovedet, og det blir svært at trække vejret. Huden blir stram og kløende, øjnene svier og klør, jeg blir knas tør i mund og hals og får en udefinerbar hovedpine. Og jo, jeg kan da åbne vinduerne, når jeg har passeret forbi det sted, hvor jeg oplever generne. Men ofte hænger det alligevel i luften indtil jeg nærmer mig Hundelev. Og selv om jeg igen kan trække vejret ordentligt igennem, så hænger de andre gener ved som ekkoer, lang tid efter.

Der kan også være dage, hvor jeg tænker; “i dag er der ikke noget røg derovre fra”, eller “vinden er vist vendt, så jeg kører over forbi Sejlstrup kirke i stedet”. Men jeg kan tage så grueligt fejl. Selv om der ikke er noget at se, og selv om vinden synes at være af en anden retning, eller selv om der ikke synes at være ret megen vind, så kan jeg blive overrasket over, at der alligevel hænger noget i luften. Derfor er det sket, at jeg på vej hjem fra arbejde kører over Vittrup og Børglum. På den måde undgår jeg ubehagelige overraskelser. Men jeg er bund ærgerlig over, at det skal være nødvendigt at skulle bruge kostbar tid, energi og benzin på at køre ad omveje, for at skulle undgå eventuelle ubehageligheder.

Som jeg forstår det, skulle anlægget på Smidstrupvej nu være blevet ombygget og de hellige sten velforvaret. Alle skulle efter sigende kunne ånde lettet op, og være glade og fortrøstningsfulde, efter som generne fra anlægget skulle være reduceret til et absolut minimum. Men tilsyneladende forholder det sig ikke sådan. Tvært imod. Og i går aftes er et eksempel herpå.

Jeg havde jeg været på kursus i Hjørring, og skulle til Vejby, og være sammen med venner. Ergo vælger jeg at køre over Smidstrup. DET fortrød jeg bitterligt. Uvidende om hvad der mødte mig længere fremme, undrede jeg mig over hvorfor mine øjne begyndte at svie, da jeg fra Rakkeby kørte ud mod Smidstrup. Jo tættere jeg kom Agri Energy og Stiesdal, jo værre blev det. Men ikke nok med det – kort før Agri og Stiesdal kørte jeg ind i en voldsom fortættet og ubeskrivelig stank, der var tæt på helt at lukke mine luftveje. Øjnene blev tørre og begyndte at svie og klø, og jeg blev tør langt ned i halsen.

Nøjjj hvor var jeg glad for den stærke blæst, for på den anden side af Smidstrup turde jeg endelig åbne vinduerne og lade blæsten suse mig om ørerne. Men skaden var sket, og det, der i Vejby, skulle ha været en hyggelig aften i godt selskab, endte for mig i svien, kløen og ubehag. Små 2 timer senere var der “kun” en udefinerlig men heldigvis aftagende hovedpine tilbage.

Oplevelser som denne ryster mig – jeg er trods alt “kun” forbipasserende.