De danske fiskere har i maj, juni og juli landet 1.751 ton kuller til en værdi af 27 millioner kroner.
Det er en pæn fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 1.429 ton til en værdi af 13 millioner kroner.
En del af forklaringen på, at landingsværdien er steget markant mere end landingerne, er, at en mindre andel i år er gået til industri, men der har også været højere priser på kuller til konsum.
Gennemsnitsprisen på kuller til konsum har denne sommer ligget på 16 kroner per kilo mod 11 kroner sidste år.
Langt den største mængde er fanget i Skagerrak, og Hirtshals Havn er den havn, der har modtaget flest kuller i år.
Kilde: Fiskeri Tidende.


