Den nye parkeringsplads ved Rubjerg Knude ligner til tider mere en campingplads, da der de fleste dage holder et væld af autocampere på pladsen, skriver TV2 Nord.
– Nu har jeg haft en god højsæson, da der blandt andet har været super vejr i juli, så her har det ikke været et problem at få fyldt op, da jeg heller ikke har så mange pladser. Men det er tiden op til og efter højsæsonen, hvor vi mærker det, når vi ikke kan fylde op. Det ligner jo en campingplads dernede, påpeger Henrik Jensen, der driver Lønstrup Camping.
Hos Hjørring Kommune mener man ikke, at det er op til kommunen at sørge for faciliteterne på parkeringspladsen, hvor autocamperne holder til.
– Der findes allerede en masse steder, hvor de opgaver ligger i forvejen, og dem henviser vi til via vores skilt, hvor der er en QR-kode på, fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune Søren Homann (C).
Formanden forklarer desuden, at det er op til politiet at håndhæve reglerne for autocampere, der camperer, hvor de ikke må.
– Autocampere er indbefattet af færdselsloven som almindelige personbiler, så det er politiet, der skal styre, om de campere eller raster på pladsen, tilføjer Søren Homann.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.



Ikke stole og borde ude så er det camping
Ellers bare overnatning fint
Jeg køre selv autocamper,og overnatter gerne på rastepladser/parkeringspladser. Desværre oplever jeg rigtig mange der ikke forstår, at stole og borde skal blive i autocamperen! Jeg bliver så trist og lidt gal,fordi det går ud over os,der kun raster.