LIUF har i næsten 50 år manglet et sted, de kunne kalde deres eget. Det bliver der nu lavet om på.
Med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel kan foreningen etablere et nyt samlingssted – bygget op omkring en specialindrettet container med terrasse og opholdsrum.
Projektet vil give LIUF’s medlemmer et tiltrængt mødested i hverdagen og i weekenden – og danne ramme om endnu mere fællesskab og aktivitet omkring kampene.
Oliver Hjorth Karlborg og Henriette Kallehauge-Møller fra Sparekassen Danmarks afdeling i Hjørring hjalp fonden med at overrække donationen til Michael Christensen eller ”MC”.
Han er netop blevet tildelt æresmedlemsskab i LIUF efter at have haft 50-års jubilæum.
En særlig tak til de mange frivillige og til samarbejdet med EUC Nord’s tømrerlinje, der gør projektet muligt.


