Tag familien, vennerne og naboerne med til Klovneløb, som er et hyggeligt og socialt løb, hvor alle kan være med, lyder opfordringen fra Pia og René Ejstrup Larsen hos Spar på Margrethevej i Hirtshals.

Her handler det nemlig ikke om at være hurtigst, men om at gøre en forskel. Selv de mindste skridt kan skabe stor glæde for syge og indlagte børn på landets hospitaler.

Find dit lokale løb her og tilmeld dig sammen med dem, du vil dele en sjov og meningsfuld oplevelse med. Du kan også tilmelde dig ved fremmøde lørdag den 23. august fra kl. 10.30 hos Spar på Margrethevej 12 i Hirtshals.
Den lokale rute er 3 kilometer lang, men man er velkommen til at tage den flere gange.


