I Hjørring Kommune med en forholdsmæssig lang kyststrækning er det naturligt, at der er mange aktiviteter på og ved vandet fra Løkken over Tornby og Hirtshals til Tversted.
Desto vigtigere er det derfor også, at beredskabet omkring sikkerhed til søs er velfungerende, hvilket regelmæssige øvelser med mandskab og materiel naturligvis kan og skal bidrage til.
Denne torsdag kunne både lokale og turister overvære en større øvelse på Tornby Strand med deltagelse af redningshelikopter fra JRCC Danmark (Joint Rescue Coordination Centre) og LivredderPatruljen fra TrygFonden Kystlivredning.
Når hele det store apparat kører velsmurt, kan alle vi andre svømme, sejle, fiske, surfe, dykke eller bare soppe i vandkanten i tryg forvisning om, at beredskabet er der, hvis ulykken skulle ske.
Foto: Presse-fotos.dk.


