Rikke Lomholt: Hvad med kysten syd for Løkken?

Af Rikke Lomholt
Christiansdalsvej 83
9760 Vrå

Langt det meste af den danske kyst er beskyttet af en zonen kaldet kystnærhedszonen. Det er et bredt bælte, der strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. I denne zone er der restriktive regler for opførsel af fx tekniske anlæg, som kan påvirke indtrykket af kystlinjen.

Sådan er det bare ikke syd for Løkken. Der omfatter kystnærhedszonen kun sommerhusområderne, hvilket betyder, at der kan etableres fx vindmøller ganske tæt på kysten. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Men sådan er det.

Kystnærhedszonen er udpeget af staten. Det er altså ikke byrådet i Hjørring, der har bestemt, at beskyttelsen skal være ringere syd for Løkken end i resten af landet.

Det forrige byråd håndterede denne urimelighed forbilledligt. Det indførte en 5 km zone langs kysten, hvor der ikke må opstilles vindmøller. Det forrige byråd ønskede at beskytte vores kyst og ikke mindst turismen. Det gør det nuværende ikke.

Den 25.05.2022 vedtog det nuværende byråd et kommuneplantillæg (nr. 6 til kommuneplan 2021), som fjernede beskyttelseszonen. I stedet blev det besluttet, at nye områder til vindmøller skulle placeres i områder, der i forvejen var støjfyldte. Fx langs motorveje og jernbaner.

Imidlertid blev det kommuneplantillæg underkendt af Planklagenævnet. Derfor er det fortsat den ”oprindelige” kommuneplan fra 2021, der gælder.

Det vil byrådet nu forsøge at lave om på igen. Det betyder, at kysten syd for Løkken igen bliver en af de ringest beskyttede i hele landet.

Vedtages denne ændring er vejen banet for et VE-anlæg mellem Vrensted og Løkken, der omfatter 5 kæmpevindmøller på 185 meter og 93 hektar solceller – placeret et par kilometer fra havet. Hvis den statslige kystnærhedszone havde været på de 3 km, som den er langs langt de fleste af Danmarks kyster, ville dette projekt ikke have haft gang på jord.

I den seneste udgave af Weekendavisen beskrives de danske kyster som noget helt særligt – vores svar på Alperne – en rå og enkel natur, som turister fra både ind- og udland rejser efter for at opleve det ægte, det uspolerede og det sanselige.

Og netop derfor har kysterne også stor betydning for danskerne. Gang på gang har vi set protester, når nye projekter truer med at ændre eller skæmme kystlandskabet. Et markant eksempel er fra Guldborgsund Kommune, hvor der blev foreslået et stort kystprojekt i Marienlyst – med promenade, wellnesshus og sportsfaciliteter – som led i Folketingets forsøgsordning for byggeri tættere på kysten. Her gik 30.000 danskere sammen og tændte bål ved kysterne i protest.

Desuden viste en Gallup-undersøgelse, at 88 procent af befolkningen mente, at det er vigtigt at beskytte de ubebyggede kyster og den frie kystnatur og 140.000 skrev under på, at de frie danske kyster skulle bevares – uden byggeri, uden indgreb, uden støj. En natur, som står uberørt og ægte – sådan som mange danskere ønsker at møde den.

Også lokalt har vi haft dette helt tæt på. I 2016 blev der fremlagt planer om at udvide Hotel Klitbakken i Løkken til et nyt luksushotel med wellness-faciliteter og satellitværelser i de yderste klitrækker. Projektet var også en del af Folketingets forsøgsordning og fik dispensation fra både klitfredning og kystnærhedszone.

Planerne gav anledning til store protester fra Løkken og omegn og kulminerede blandt andet i et borgermøde i Løkken, hvor en sal fyldt til bristepunktet gav tydeligt udtryk for stor lokal modstand.

Spørgsmålet er, om vi som borgere vil gøre det samme denne gang, hvor et langt større indgreb i kystlandskabet er på vej – i et landskab, der ellers er tiltænkt beskyttelse.

Høringsperioden for kommuneplantillæg nr. 39 løber frem til 25. august 2025.
Alle har mulighed for at indsende et høringssvar. Det kan gøres digitalt her hos Hjørring Kommune.

Selvfølgelig skal vi bidrage til den grønne omstilling. Men som forfatteren Meïr Goldschmidt skrev:
“Endskønt et lille stykke klit kan man vel få lov til at beholde i ro.”

Jeg håber, at mange vil benytte sig af den mulighed – og være med til at passe på det landskab, vi ikke får igen, når det først er ødelagt. Vi har noget helt unikt, og det har vi ikke råd til at ødelægge.