Varehuset A-Z i Hjørring, som er en del af Salling Groups Bilka-kæde, fejrer i denne tid fødselsdag med masser af tilbud og aktiviteter.
– Der fejres lige nu 55-års fødselsdag i A-Z med gode tilbud, og der sker også en hel del for børn. Fødselsdag i A-Z er nemlig også for børn, fortæller Ulla Thornbjerg Nielsen, der er Manager Customer Experience hos A-Z Hjørring.
En Customer Experience Manager (CX Manager) er ansvarlig for at styre og forbedre den samlede oplevelse, som kunderne har med en virksomhed. Målet er at sikre, at kunderne oplever værdi og tilfredshed.
I lørdags var der hos A-Z besøg af Ballon pigen Kathrine, der lavede ballon dyr og svær til alle fremmødte børn.
På lørdag den 23. august fra 10 til 12 er der ansigtsmaling, hvor man kan blive malet som sit yndlingsdyr fra skoven.

Søndag den 24. august klokken 11 kommer den berømte Onkel Reje forbi og underholder ikke mindst børnene med det vildeste fødselsdagsshow.
– I hele fejringen af fødselsdagen kan børnene også deltage i maskotten Billies fødselsdagsskattejagt, og de kan få et diplom og en lille gave, når de afleverer svarkuponen i kundeservice.

A-Z i Hjørring er en del af den danske Salling Group, hvis historie strækker sig over flere end 100 år.
Salling Groups historie strækker sig over mere end 100 år. Virksomheden har gennem årene udviklet sig drastisk, og det, der begyndte som en lille manufakturhandel i Aarhus, er i dag en international detailhandelskoncern.
I 1906 åbnede Ferdinand Salling sin manufakturhandel i Aarhus. Butikken voksede gradvist, og i 1948 åbnede den første del af Salling Stormagasin. Efter Ferdinands død i 1953 overtog sønnen Herman Salling forretningen og begyndte at modernisere og udvide Salling Stormagasiner.
Præcis som sin far var Herman en iværksætter, og i 1960 etablerede han Jysk Supermarked for at realisere sine planer om at opbygge kæder af supermarkeder og stormagasiner. I 1960 grundlagde han Danmarks første supermarked, føtex, og i de følgende år voksede forretningen og blev grundlaget for Salling Group.
I 1970 åbnede Bilka det første lavprisvarehus i Danmark. Det første Bilka varehus åbnede i Tilst ved Aarhus. I dag omfatter Bilka-kæden 18 lavprisvarehuse og ét A-Z varehus – i Hjørring – fordelt over hele Danmark.
I dag er Salling Group Danmarks største dagligvarekoncern med kæder som føtex, Bilka (og A-Z i Hjørring), Netto, Salling stormagasiner og BR i Danmark samt og tilknyttede netbutikker i Danmark. Salling Group ejer og driver desuden Netto-butikker i Tyskland og Polen og Rimi-butikker i Estland, Letland og Litauen.
Salling Group ejer Netto i Danmark, Polen og Tyskland, dagligvarekæderne føtex og Bilka, dagligvarekæden Rimi i Estland, Letland og Litauen, samt Salling Stormagasiner, legetøjskæden BR og tilknyttede netbutikker i Danmark. Herudover driver virksomheden franchise-kæderne Starbucks, Carl’s Jr. og Hugo og Boss på det danske marked samt danske Matinique. Salling Group er Danmarks største detailkoncern med 15 millioner kunder og gæster om ugen i koncernens butikker og restauranter.
– Vores valg gør en forskel for både kunder, kolleger, samarbejdspartnere, leverandører og det samfund, vi er en del af. Derfor har vi et stort ansvar, og det tager vi på os, når vi hver eneste dag arbejder for at gøre hverdagen bedre.
– Fordi vi er 100 procent ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret 2,3 milliarder kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.



