Hjørring var i begyndelsen af 1800-tallet en by med et blomstrende erhvervsliv inden for bryghuse og brændevinsbryggerier.
Fredag den 12. september 2025 kl. 18.30-21.00 inviterer Vendsyssel Historiske Museum til en aften, hvor byens fortid bliver levende – og hvor publikum samtidig kan glæde sig til lokale smagsoplevelser.
Butikschef Merethe Degn Nielsen tager deltagerne med tilbage til 1800-årene og fortæller historien om hvad bryghusene betød for byens udvikling, og hvilke historier gemmer der sig bag de gamle bygninger? Der vises også billeder fra Hjørring igennem tiden. Det bliver et levende foredrag, som kobler fortiden til nutiden.
Efter foredraget overtager Bryghuset Vendia scenen. Her vil brygmester Niels Thomsen præsentere bryggeriets øl og fortælle om passionen bag håndbrygget øl anno 2025. Deltagerne får selvfølgelig lov til at smage flere af bryghusets specialiteter.
Museets café serverer tapas, der komplementerer smagsprøverne – alt sammen inkluderet i billetprisen.
Praktisk info:
– Tid og sted: fredag d. 12. september 2025 kl. 18.30–21.00, Det Gamle Rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring
– Pris: 149 kr. pr. person inkl. tapas og ølsmagning
– Billetter kan købes på: billet.vhm.dk
Tilmelding: Senest 4. september (ved spørgsmål kontakt Merethe på 30 38 86 50).
Arrangementet er oplagt for alle, der har interesse for lokalhistorie, gode historier, velsmagende øl og hyggeligt samvær i historiske rammer.


