Af Louise Frilev
Kandidat til KV25
Hjørring Kommune
Venstre
Budgetforhandlingerne kommer om ikke så længe og her kommer min ønskeseddel.
I Hjørring Kommune har vi det, man kalder et demografisk udfordret budget. Flere ældre. Færre børn. Og stigende udgifter. Det er virkeligheden i dag – og det bliver kun værre indtil udligningsreformen kommer.
Derfor må vi også stille os selv et alvorligt spørgsmål: Bruger vi vores ressourcer rigtigt? For lige nu er vi den næstdyreste kommune i Danmark, når det gælder udgifter pr. handicappet borger. Og samtidig har vi børn i daginstitutioner og skoler, der mangler voksne omkring sig. Vi har kun de penge, som vi har.
Det hænger ikke sammen.
Vi ser flere børn i mistrivsel. Flere børn, der ender med at blive anbragt. Flere forældre, der kæmper med at få en hverdag til at fungere, fordi der ikke er pasningsplads i nærområdet. Hvis vi ikke får prioriteret rigtigt nu, risikerer vi, at morgendagens arbejdsstyrke aldrig kommer godt fra start. Det er dem, der i fremtiden skal finansiere vores kernevelfærd og drive vores kommune.
Det kræver mere frihed og flere hænder omkring vores børn. Forældre skal kunne vælge den pasningsform, der passer til deres barn og livssituation. Institutionerne skal have bedre normeringer, så børnene mødes af nærvær og tydelige voksne – ikke blot opbevares. Og lærerne skal have flere kollegaer og færre overflødige møder, men mulighed for fælles forberedelse.
Vores børn er ikke blot “vores fremtid” i flosklernes forstand. De er det arbejdsfællesskab, vi kommer til at være afhængige af om 10, 20 og 30 år.
Derfor skal vi turde investere i dem og fordele sol og vand retfærdigt i vores velfærd.



I wasn’t sure what to expect at first, but this turned out to be surprisingly useful. Thanks for taking the time to put this together.
This was a great reminder for me. Thanks for posting.
Your writing style makes complex ideas so easy to digest.
I hadn’t considered this angle before. It’s refreshing!
Og mindre forvaltning ind over.