Det blev en nærmest perfekt start på Hjørring Futsal Klubs deltagelse i Champions League 2025, da holdet i dag besejrede Maccabi Netanya med hele 5-1 i Futsal Arena FMF.
HFK startede roligt, idet begge hold lige følte hinanden an, men Pirata brød låsen og sendte HFK i front med 1-0, hvilket også blev pausestillingen.
Efter pausen kom der for alvor fart på, og efter mål af Tauan, Andy og Ruben samt et flot debutmål af Oscar Toft, kunne HFK sikre sig tre vigtige point til tabellen.



