BAT60+ i bordtennisklubben B75 Hirtshals var så heldige sidste år at modtage en gave på kr. 10.000 fra Hirtshals Havn.
Sponsoratet kunne frit anvendes til, at afdelingen kunne spille mod en anden tilsvarende afdeling i en anden klub, lyder det fra Claus Uttrup.
Spillerne har derfor forleden omsat gaven og været på besøg hos Randers Bordtennisklub, hvor de har spillet match hele dagen, samt hygget sig med egne spillere. Resultatet var noget blandet, men det var angiveligt sjovt.

– Vi sluttede dagen med pizza på restaurant Il Mulino på Hirtshals Havn, noterer Claus Uttrup. Alt i alt en rigtig god dag, der har styrket holdfølelsen og sammenholdet i afdelingen.
– En meget stor tak til Port of Hirtshals, der gjorde det muligt, slutter Claus Uttrup fra B75.
Link til relateret artikel: B75 og Lars Rokkjær fejrer 50 års jubilæumsfest i Hirtshals Idrætscenter



