Søren Madsen og Oliver Karlborg fra Sparekassen Danmarks afdeling i Hjørring har været forbi Hjørring Billardklub for at overrække en donation på 25.000 kr.
Pengene går til indkøb af nye skomagerborde, som skal styrke klubbens arbejde med at samle både unge og ældre om et spil, der kræver både koncentration og godt selskab.
“Billard handler om præcision og teknik – men mindst lige så meget om fællesskab. Hos os er der plads til alle,” lyder det fra formand Finn Larsen.
Gavegiverne ønsker klubben held og lykke med projektet og ser frem til mange timers spil og samvær i klubhuset.
Foto: Sparekassen Danmark.


