Erik Høgh-Sørensen (VL): Hvad blev der af festen på Springvandspladsen?

Af Erik Høgh-Sørensen

Medlem af Hjørring Byråd
Vendelbo-Listen 

Fredag (29.8) var årsdagen for den vigtigste politiske begivenhed på dansk grund under Anden Verdenskrig. Folkeoprøret mod den tyske besættelsesmagt og de politikere, der støttede den.

Min gamle gode ven og inspirator, journalisten og modstandsmanden Frede Klitgård (1923-2015), plejede at sige, at den vigtigste sejrsdag IKKE var befrielsen i 1945, men augustoprøret: ”Efter august 1943 vidste udlandet, at vi danskere kæmpede mod Adolf Hitler.”

Selv var Klitgård kommunist og sabotør og aktiv deltager i oprøret. I september 1943 blev han anholdt af dansk politi, udleveret til grov tortur hos Gestapo, og dernæst sendt i tysk kz-fængsel resten af krigen. Gårdture dér foregik mellem guillotinerede lig. At Klitgård kom hjem, var et mirakel.

Hans og mange andres arbejde bar frugt. Det kunne Hjørring Kommunes politbureau (ØK) måske godt have fejret på Springvandspladsen ligesom 4. maj i år?

Heller ikke i 2023, altså på 80-årsdagen for augustoprøret, var der nogen fejring.

Kan forglemmelsen skyldes, at folkeoprøret i 1943 var entydigt rettet mod partierne Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og Konservative?

Fra besættelsens start i 1940 havde de samarbejdet med Adolf Hitler, hvilket var fornuftigt i begyndelsen, men endte som diktatur:

Den helt centrale Venstrepolitiker Niels Elgaard ville slå oprøret ned ved at indføre dødsstraf og henrette danske sabotører. Elgaard sagde, at vi danskere ”for en gangs skyld burde opføre os som mandfolk” (Venstremanden blev hædret efter krigen).

Ligeledes var Socialdemokratiets statsminister Vilhelm Buhl med til at myrde mange frihedskæmpere, fordi han i 1942 opfordrede folk til at stikke sabotører til politiet. Kort efter blev Christian Rottbøll fra Børglum Kloster angivet, omringet og myrdet med fuldt overlæg af danske politifolk.

Troede Buhl, Elgaard og co. virkelig, at de havde demokratisk mandat til at indføre drab og ét-partistyre, bare fordi de havde holdt rigsdagsvalg i juni 1943?

Svaret kom tre måneder efter. På billedet ses helt almindelige borgere, som gik på Vesterbro i Aalborg og andre steder for at bekæmpe Hitler og genindføre demokrati.

Lad os sende dem en varm tanke, når vi 18. november 2025 går til et frit kommunal- og regionsvalg. Vælgerne kan stemme på dem, de vil. Det kunne vælgerne ikke i 1943.

I dag står demokratiet igen over for blodige ydre trusler, primært Vladimir Putin, men ydre trusler kan håndteres, hvis blot vi evner at bevare det indre folkestyres fællesskab.

Og selvfølgelig skal vi huske Danmarkshistoriens vigtigste mærkedage og gerne fejre dem på Springvandspladsen.

Den der ikke lærer af historien, er som bekendt dømt til at gentage den.

Erik Høgh-Sørensen er byrådsmedlem i Hjørring og har med egne ord skrevet prisbelønnede dokumentarbøger om Anden Verdenskrig. Han henviser i øvrigt til Hans Kirchhoffs værk ”Augustoprøret 1943”.