Stemmen
Ved daggry jeg hører
en stemme skønt svag
der hvisker til mig at
det snart bliver dag
eksotisk er stemmen
en særegen røst
jeg mærker den sætter
sig fast i mit bryst
Når gryet og stemmen
de synger i kor
jeg prøver at skelne
de enkelte ord
som oftest det hænder
jeg lidet formår
den sjælfulde stemning
kun hjertet forstår
Mens ene jeg går langs
den vestvendte kyst
en sælsom forløsning
går gennem mit bryst
jeg føler at stemmen
har sluppet sit tag
og ser i det fjerne
det atter bli’r dag
Og stemmen jeg bærer
eksotisk og blid
den hvisker nu nænsomt
det snarligt er tid
da ta’r den min hånd og
forlader mit bryst
og sammen vi vandrer
mod lyset i øst
Af digter og forfatter Poul Jansen.
