Torsdag den 2. oktober afholder Liberal Alliance Hjørring en stor velgørenhedsmiddag på Restaurant Abstrakt i Hirtshals.
Aftenen hylder de frivillige kræfter, som hver dag løfter opgaver i vores kommune – opgaver, der ellers ikke ville kunne løses uden deres indsats.
De fire nominerede er:
- Kattehjemmet Bæklund
- De Grå Mænd i Horne
- Den Blå Sociale Café
- Frivillige på Vendelbohus
På aftenen vil der blive stemt om, hvem der modtager overskuddet fra arrangementet.
– Vi har desværre måtte sige farvel til Rikke Gaardboe som spidskandidat for Region Nordjylland, men vi er glade for at kunne præsentere Kenneth Hammer som ny deltager i programmet, fortæller Dan Gaardboe Rueskov, som er spidskandidat for Liberal Alliance til KV25 i Hjørring Kommune.
Der lyder fra arrangørerne en stor tak til:
- Pernille fra Minmosa Blomster Vinkrogen for fire smukke blomster
- Fjord Line for to rejsegavekort (til Kristiansand samt Stavanger/Bergen), som udloddes blandt gæsterne
- Spar for gavekort til udlodning
- Og ikke mindst René Stoklund fra Stoklund Produktion for stor hjælp med film og vejledning.
En særlig tak går også til Restaurant Abstrakt, der gør det muligt at afholde denne aften.
Menuen byder på velkomstdrink, en uforglemmelig 3-retters middag med vinmenu, kaffe og kage – alt sammen for kun 945 kr. pr. person.
Ca. 345 kr. pr. kuvert går direkte til de nominerede frivillige.
– Vi håber, at endnu flere lokale virksomheder og privatpersoner vil være med til at bakke op med sponsorater til de nominerede – så tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil bidrage, tilføjer Dan Gaardboe Rueskov.
Støt op om denne aften – og vær med til at hylde de frivillige, der gør en uvurderlig forskel i vores kommune.


