Både herreholdet Vendsyssel FF og dameholdet Fortuna Hjørring vandt som tidligere omtalt i weekenden deres kampe 1-0 på udebane mod henholdsvis Ishøj og FC Midtjylland.
Det giver naturligvis en god portion optimisme, når holdene pakker taskerne til næste rundes kampe, som begge hold, meget usædvanligt og sjældent, spiller samme dag på Nord Energi Arena på søndag den 14. september.
Fortuna Hjørring regerende mesterhold tager søndag klokken 18 i landets bedste række A-Ligaen imod Kolding, og Vendsyssel FFs herrer i landets tredjebedste række, CampoBet 2. Division, spiller forkamp søndag klokken 13, FC Helsingør gæster Nord Energi Arena.
Fortuna Hjørring er før kampen nummer to i rækken, og Vendsyssel FF er placeret på en fjerdeplads.


