Søren Sloth er 51 år, han er gift med Dorthe og sammen har de 2 piger på 15 og 17 år. Familien bor på en landbrugsejendom uden for Sindal.
Søren er uddannet Agrarøkonom. Siden 1990 har han arbejdet inden for landbrug, landbrugsselskaber og nu som landbrugsrådgiver i Agillix, hvor han har en bred vifte af opgaver. Han hjælper landmænd med arbejdsmiljø, griserådgivning og diverse administrative opgaver.
Søren er jæger, spejder, og han har været aktiv som formand i skolebestyrelsen for Sindal Privatskole og Børnehus i 8 år.
Der bliver brugt en del tid på at passe familiens landbrugsejendom, og Søren finder stor glæde og tilfredshed i at holde det hele ved lige.
Med teenagebørn på landet, så går der også en del tid som ”taxachauffør”, både om dagen og om natten, så at kørekortet nu kan erhverves som 17årig falder i god jord hos familien.
Søren ønsker, at flere får mulighed for det gode liv på landet. Derfor betyder det meget for ham, at vi sikrer en balanceret kommune, hvor vi finder og bruger de styrker, der er i alle dele af kommunen.
For Søren er det vigtigt, at alle føler, at de er en vigtig brik i det store fællesskab, som en kommune er. Ingen kan alt, men alle kan noget, og alle bidrag til fællesskabet har betydning og værdi.
Søren har altid haft lyst til debat, men er ny i det politiske. Han ser frem til snakke, diskussioner, udveksling af løsningsforslag, og generelt at mødes til konstruktiv dialog.
Læs mere om Søren på Venstres Hjørrings hjemmeside: Søren Sloth – Venstre i Hjørring kommune
Foto: Privat.


