Af Lars Høgh
Kandidat for Venstre til KV25
Hjørring Kommune.
Med den nuværende SVM regering er der gennemført en skattereform som bl.a. øger beskæftigelsesfradraget – dvs skatten falder for dem der er i beskæftigelse. Det glæder nok de fleste som dagligt står op til en arbejdsdag hvad enten det er på fabrikken, på kontoret, eller et helt tredje sted.
Reformen indfører også en omlægning af topskattereglerne og en ny top-top skat indføres. Mens godt 550.000 danskere kan se frem til en skattelettelse får en lille gruppe på ca 9.000 Danskere lov til at bidrage yderlige til statskassen. Hvordan skal man som Hjørringenser forholde sig til det?
En undersøgelse DR henviser til, som er udarbejdet af skatteministeriet viser, at mens der i Hjørring er 66 topskattebetalere pr. 1000 indbyggere (dvs 6,6%) ja så kan man i Gentofte tælle 244 topskattebetalere for hver 1000 indbyggere. Dvs. næsten 1/4 af borgerne betaler topskat. Reformen betyder dermed også at de rigeste kommuner i Østdanmark har en befolkning, som kan se frem til langt de største skattelettelser med skattereformen. Betalingsevnen stiger altså og kan presse huspriserne yderligere opad i hovedstadsområdet og medføre yderligere forbrugsfest hos mange.
I det nordjyske ser det anderledes ud, her råber vi tit op om en en ny udligningsreform som kompenserer bl.a. for den negative demografiske udvikling vi oplever, med et stigende antal ældre som skal passes og en faldende arbejdsstyrke til at stå for pasningen.
Politisk så vi sidst en reform af udligningen for blot 5 år siden i 2020, dengang stemte bl.a. Venstre for en omlægning som sendte flere penge til Vestdanmark. Det skete i et bredt politisk samarbejde hvor det desværre ikke lykkedes at få partier som Liberal Alliance og de Konservative med på vognen – modstanden fra partiernes folketingsmedlemmer og de konservativt ledede kommuner i Østdanmark oversteg forhåbningerne om, at man kunne se rimeligheden i en reform.
Spørgsmålet er mon ikke det vil ske igen næste gang man fra det jyske råber ”udligningsreform”, også selvom Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti nok vil udfordre konventets sammenhængskraft og også råbe ”Udligningsreform”, det frygter en ny opstillet venstremand fra en landkommune som jeg.



Indlægget viser stilstanden og stagnationen hos de gamle politiske partier. Venstre lokalt (Lars Høgh) debatterer i praksis udligning med Venstre på Christiansborg og Venstre i regeringen?!
Valget må være tæt på.
Lars Høgh (V) taler om skattelettelser, selvom hans parti hævede kommuneskatten i Hjørring sammen med S, K, R, SF og Enhedslisten i indeværende byrådsperiode.
Og Vendelbolisten? Vi finansierede i 2024 et råderum og foreslog kommunale skattelettelser.
Det stemte Venstre og de øvrige partier ned
Glæder mig til at se Venstres egentlige valgprogram for Hjørrimg Kommune 😉
Mvh