Den lokale forfatter Jens-Peter Fage Madsen udgiver den 19. september 2025 en bog om dansk-amerikanere, der under Første Verdenskrig kæmpede i den amerikanske hær.
– Blandt disse var en del nordjyder, blandt andre Harald Munk fra Sørig, Søren Kabell Olesen fra Tversted, Martin Bindslev fra Skagen og Jacob Cilius Jensen fra Horsens ved Aalborg. De kæmpede i skyttegravene i Frankrig, hvor de stor overfor den tyske hær, hvori der var tvangsudskrevne sønderjyder. Det er den første bog, der behandler emnet, fortæller forfatteren.
Jens-Peter Fage Madsen fortæller, at mindst 300.000 mænd, kvinder og børn forlod Danmark i perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til udbruddet på Første Verdenskrig.
Langt hovedparten af de 300.000 rejste til Amerika. Nogle gjorde det af eventyrlyst, andre af nød. Fælles for alle udvandrerne var, at de havde en tro på, at de i Amerika – ”mulighedernes land” – kunne skabe sig en bedre tilværelse, end livet i Danmark kunne tilbyde dem.
De mange unge mænd og kvinder, som denne bog handler om, befandt sig i denne udvandringsbølge.
De rejste afsted med et utal af forskellige forudsætninger og begrundelser i bagagen. Fælles var dog, at ingen af de unge mænd og kvinder eller deres familier havde forestillet sig, at de unge fra efteråret 1917 kunne blive deltagere i Første Verdenskrig for eksempel som menige soldater, befalingsmænd, sygeplejersker eller telefonoperatører.
Mange af de unge mænd kæmpede i skyttegravene i Frankrig. Her stod de overfor den tyske hær med op mod 28.000 tvangsudskrevne sønderjyder. Dansksindede i den tyske hær og dansksindede i den amerikanske hær mødtes således ved frontlinjen som hinandens fjender.
En af de mange udvandrere var den kun 17-årige Søren Kabell Olesen fra Tversted i Nordjylland.
I bogen fungerer Sørens historie som en rød tråd gennem fremstillingen. Det skyldes dels, at hans liv og skæbne på mange måder afspejlede livet for mange andre af de danske udvandrere, der blev en del af den amerikanske hær og Første Verdenskrigs inferno.
Dels at Søren har efterladt sig et rigt materiale blandt andet i form af et omfattende erindringsskrift, breve, notater, uniformsdele med mere.
Sørens historie kan og skal dog ikke stå alene. Derfor er den suppleret med fortællinger om, hvordan livet formede sig før, under og efter verdenskrigen for blandt andre Anders Jensen Sørensen, Harald Munk, Jacob Cilius Jensen, Karl Andreas Hertzmann, Mathilda Larsen, Helma Greenlund og mange, mange flere.
En del af de personer, hvis liv og skæbne oprulles i bogen, har ligesom Søren efterladt sig et mere eller mindre omfattende materiale i form af erindringer, dagbøger, breve, avisartikler, officielle papirer, medaljer og meget andet. Andres historie har overlevet i familiernes erindringer gennem flere slægtled.
Det ovenstående kildemateriale er suppleret med brug af for eksempel danske- og amerikanske aviser samt udvandreraviser. Ved brug af amerikanske aviser skal man dog være opmærksom på, at de var underlagt censur fra de amerikanske myndigheder. Censuren var begrundet med frygt for fremmede magters spionage.
I det omfang, det har kunnet lade sig gøre, er de skriftlige kilder suppleret med samtaler med familie, venner og bekendte til de dansk-amerikanske krigsdeltagere.
Bogen sætter hovedpersonernes liv og skæbne ind i en historisk ramme. Derfor vil vigtige danmarks- og verdenshistoriske begivenheder omkranse deres historie. Udbruddet af Første Verdenskrig samt ikke mindst den amerikanske reaktion på krigen i Europa vil derfor blive belyst.
Da verdenskrigen også fik konsekvenser for dagligdagen for alle danskere i Amerika, er også dette aspekt af historien om den danske udvandring til ”det nye land” medtaget.
Det er historien om, hvordan gode danske indvandrere efter udbruddet på verdenskrigen i 1914 med ét blev betragtet med mistro i det nye land.
I visse amerikanske kredse blev dansk-amerikanere på linje med indvandrere fra Tyskland og Østrig-Ungarn nemlig betragtet som potentielle spioner.
Årsagen var, at den danske neutralitetspolitik af mange i Amerika blev fortolket som en indirekte støtte til den tyske krigsførelse. Om end Max Henius gennem dannelsen af organisationen Jacob A. Riis Leage of Patriotic Service forsøgte at italesætte de danske indvandrere som amerikanske patrioter med stort P, forsvandt mistroen til dansk-amerikanerne ikke, før krigen sluttede.
Bogen Dansk-amerikanere i krig for Amerika under Første Verdenskrig er den første samlede fremstillings af dansk-amerikanernes krigsindsats under Første Verdenskrig.
Bogen udkommer den 19. september 2025 på forlaget mellemgaard.
Bogen er på 354 sider
Prisen: 299,95 kroner for P-bog og 175,00 for E-bog.
Om forfatteren
Jens-Peter Fage Madsen er uddannet historiker fra Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger og artikler om for eksempel den danske udvandring til Amerika, Kina og Japan. Han er en flittig foredragsholder ved blandt andet historiske foreninger, sognegårde, oplysningsforbund og skoler.
NordsøPosten kan her med forfatterens tilladelse bringe et kort tekstuddrag fra bogen:
Ved Meuse-Argonne fronten etableredes flere stillinger. Alle stillingerne havde dog ét til fælles: døden lurede overalt. Det var intet under, at krigstrætheden havde meldt sig.
Søren Kabell Olesen konkluderer i sine erindringer, at livet som frontsoldat “var et hundeliv, ingen normale mennesker ville byde deres hund sligt”. Alle dage handlede om overlevelse, hvor det var tilfældigheder, der afgjorde, hvem der overlevede, og hvem der døde.
Angsten for, at man ville miste livet, var nærværende hvert minut og hvert sekund døgnet rundt. Søren udtrykker det meget præcist med ordene:
“Vi havde set knokkelmanden (døden) på nært hold, i denne brøkdel af et sekund det normalt tager før de (granaterne) eksploderer eller mere præcist ingen tid – var jeg både i America og Danmark, mine søskende, familie i staterne – det hele rullede forbi i dette øjeblik”.
