Fortuna gik i aftes på banen på nord Energi Arena sat op til at hente et 3-1 efterslæb, men der gik mindre end 5 minutter inden drømmene var knust. SKN St. Pölten fik straffespark, der blev sikkert eksekveret af Jennifer Klein, og så stod der pludselig 4-1 til østrigerne.
Opgøret mellem de østrigske mestre og de danske mestre i Playoff-spillet til UEFA Women Champions League var afgjort efter de få minutter, og Fortuna havde vanskeligt ved at mobilisere gejsten i et forsøg på at komme efter østrigerne. For de 956 tilskuere, der var troppet op på Nord Energi Arena blev det også noget af en kold dukkert.
De forholdsvis mange tilskuere havde vanskeligt ved at komme i klappehumør, da udsigten til en fortsat deltagelse i UWCL var uhyre langt ude i horisonten. Fortuna-holdet arbejdede sig en anelse ind i spillet i resten af 1. halvleg, med da der blev fløjtet til pause var stillingen fortsat 0-1 (1-4). Starten på 2. halvleg blev lige så katastrofal. Efter kun 7 minutter scorede Kess Elmore til 0-2 (1-5) og så kunne Fortuna lige så godt se i øjnene, at fremtiden bringer kampe i næstbedste europæiske turnering Europa Cup.
Det blev imidlertid til et trøstemål, at Joy Omewa 13 minutter inde i halvlegen reducerede til 1-2, Men herefter var der lukke af, og SKN St. Pölten er videre UWCL spillet.
Fortuna venter nu spændt på, hvilke udfordringer, der kommer i Europa Cup. Allerede fredag middag udløses spændingen, da der foretages lodtrækning i UEFA’s hovedkvarter i Nyon i Schweiz.


