Af Thomas Klimek
2. viceborgmester
Kandidat til byrådsvalget
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Jeg har aldrig forstået dén.
Hverken da jeg boede i Tversted med omtrent 500 indbyggere eller i Hjørring med ca. 26.000 indbyggere. Jeg har aldrig forstået den modsætning mellem land og by i vores kommune, som nogen gerne vil tale op.
En fortælling som stadig fylder alt for meget efter næsten tyve år som én kommune. Klassikeren er fortællingen om, at Hjørring får alt, mens der intet investeres og udvikles i Hirtshals, Vrå, Løkken, Tårs osv.
Lige om lidt, den 1. januar 2026, er det så nitten år siden, at fire kommuner blev én samlet og stor kommune. Jeg boede selv i daværende Hirtshals Kommune dengang, da vi blev lagt sammen.
Når jeg ser, hvor meget der nu om dage skal knokles for at trække arbejdspladser, investeringer, uddannelsesinstitutioner og andet til Danmarks, trods alt, 23. største kommune efter indbyggertal med et stort areal på 927,9 km2, så tør jeg faktisk ikke tænke på, hvor meget sværere det ville være, hvis vi stadig var fire mindre kommuner.
Lidt kynisk og kontant sagt, så ved vi, at virksomheder, folketing og andre kommuner i ind- og udland, naturligvis også ser på størrelse, når de vurderer om en kommune er interessant at investere i, samarbejde med eller måske placere en statslig eller regional størrelse med dertil hørende arbejdspladser, aktivitet og bosætning.
Og ja, der da forskellighed – og Gud ske tak og lov for det!
Vi har jo det hele i vores fælles kommune lige fra hav, skov, mark, eng, bymidter og med udsyn til resten af norden og en motorvej sydover.
Vores styrke er jo, at der er så kort afstand til modsætningerne. Man kan få byliv og et kvarter senere kan man stå ved det smukkeste hav eller i den skønneste skov. Eller omvendt.
Og hvad med byrådet? Dem, der efter sigende kun tænker på Hjørring by, ik´? Ja, vi kan jo kaste et blik på sammensætningen mellem Hjørring by og så dem, der bor udenfor Hjørring.
Ja, der kan man konkludere, at der er fremgang for repræsentanter bosat udenfor Hjørring by.
For i forrige byrådsperiode fra 2018-2021 var der et klart flertal på 19 medlemmer bosat udenfor Hjørring by, men ved sidste valg i 2021 blev hele 24 medlemmer bosiddende udenfor Hjørring by valgt, så Hjørring nu ”kun” er repræsenteret ved 7 medlemmer.
Og i Økonomiudvalget og de fire stående fagudvalg, er Hjørring by selvsagt også i klart mindretal i alle udvalg.
Er det så et problem, at de ca. 41% af kommunens indbyggere, der bor i Hjørring by, ”kun” er repræsenteret med godt 22% i byrådet? Næh, overhovedet ikke!
For jeg glæder mig absolut lige så meget over en ny skole i Vrå som jeg glæder mig over et headspace Hjørring. Eller Det Sorte Tårn i Hirtshals. Eller De Maritime Huse i Løkken. Eller en sikker cykelsti ved Skallerup Friskole. Eller moderne plejecenter i Sindal. Eller nye legeredskaber ved Lendum Skole og hvad der nu sker rundtomkring i kommunen.
Og da vi fysisk kun bor ét sted i en stor kommune, så er det en kæmpe styrke, at de lokale politikere er pænt fordelt over det meste af kommunen, for det kvalificerer viden og indsigt i lokale sager.
Små tyve år må være nok med ”dem og os”-fortællinger. Det handler da helt basalt om, at hvad der er godt for Tårs er godt for Hjørring og alle de andre byer og landsbyer i kommunen, fordi vi er et fællesskab, der deler glæder, sorger, indtægter og udgifter under samme himmel og budget. That´s it.
Der er da intet lettere end at dyrke kunstige skel og falske modsætninger, men så er jeg alvorligt bange for, at vi opdyrker stilstand og stagnation, hvis ikke vi trækker på samme hammel.
Selvfølgelig skal vi have øje for skævvridninger eller oversete indsatsområder, men efter små otte år i to forskellige byråd, så oplever jeg bestemt også, at der i langt de fleste tilfælde, er et stærkt fokus på at udvikle hele kommunen, hvilket er en udfordrende opgave med så stort et areal og så stor forskel i koncentrationen af, hvor vi bor.
Vi skal være her – hele kommunen
Jeg kan ikke være mere enig med viceborgmester Thomas Klimek, når han taler om styrken i vores fælles kommune. Men jeg må også tilføje: Enighed rækker kun så langt – for når vi igen står ved valgurnerne om fire år, skal vi huske, hvem der blev hørt, og hvem der blev overset.
Der er ingen tvivl om, at Hjørring og Hirtshals er kommunens vækstmotorer. Det har de været, og det skal de være. Men vi fra periferien – fra Sindal, Bindslev, Mosbjerg, Lendum og Tolne – vi skal også være her. Vi skal ikke bare være til stede, vi skal være med. For det er ikke nok, at vi har fået det største plejehjem i kommunen i Sindal. Det er jeg stolt af, ingen tvivl om det. Men stolthed må ikke blive stilhed.
Jeg savner, at den østlige del af kommunen får mere opmærksomhed. Jeg savner, at de byrådsmedlemmer, der faktisk bor her, taler vores sag. Måske har jeg overset noget – måske har de ytret sig, og jeg har ikke hørt det. Men måske skyldes det også en mødeledelse i byrådet, der ikke formår at give plads til alle stemmer. Det er ikke bare et spørgsmål om geografi – det er et spørgsmål om demokrati.
Derfor mener jeg, at vi den 18. november skal vælge en ny borgmester. En ny retning. En ny måde at lede på. Socialdemokratiet har en kompetent kandidat – endda en kvinde – nemlig Maitt-Britt.
Hun har vist, at hun lytter, og hun har viljen til at samle hele kommunen. Sæt kryds ved Maitt, hvis vi skal på rette spor igen.
For vi skal ikke tilbage til ”dem og os”. Vi skal fremad – sammen. Og det kræver, at vi alle bliver set, hørt og taget alvorligt. Fra kyst til skov, fra bymidte til landsby. Fra Hjørring til Sindal.
Svend Høholt
Der var absolut mere dem og os ved den forrige borgmester ,hvis vi skal føre valgkamp. Så de sidste linjer kunne du godt have undladt Hr Svend Høholt
Hvad mener du Morten vi har set, i nærværende periode, – fra kandidaterne fra Bindslev og Mosbjerg!