Søndag, den 16. november forvandles Tornby Skole til et stemningsfuldt julemarked fyldt med aktiviteter, lækkerier og gode oplevelser for hele familien.
Fra kl. 10.00 til kl. 16.00 kan du komme forbi Hovedvejen 37 i Tornby og opleve ægte julestemning – og det er gratis at komme ind.
Programmet byder på masser af sjove oplevelser:
- Tombola med fine præmier
- Besøg af julemanden
- Lav din egen juledekoration – gratis
- Nissehockey for børnene
- Salg af risengrød og lune æbleskiver
Der er stadig ledige stande til årets julemarked. Her kan kreative sjæle, ivrige hobbyfolk og børn få lov til at sælge deres håndarbejde, julepynt, keramik, smykker eller genbrugsskatte.
- Voksenbord kr. 100,00
- Børnebord kr. 50,00

Som udstiller skal du donere en ting fra din stand til tombolaen. Book et bord ved at sende en SMS til Line på 60191459.
Julemarkedet arrangeres af Tornby Skoles aktivitetsudvalg, og al overskud går til Tornby Skole. Du behøver hverken have tilknytning til skolen eller byen for at deltage – alle er velkomne til at være med og sprede juleglæde.
Kom og mærk julestemningen på Tornby Skole søndag, den 16. november.


