Klara B. Frederiksen på Restaurant Abstrakt i Hirtshals og hendes makker Sille Black Granberg er som dygtige kokke-elever nogle af de unge, som skal sikre den gode udvikling i dansk gastronomi.
Forleden fik de en flot andenplads ved nordjyske mesterskaber for kokkeelever på Techcollege i Aalborg, der atter åbnede dørene til årets Food Fokus 2025. Det er en flot hyldest til fagligheden og dem, der brænder for den.
Her mødes mennesker fra branchen til en festlig dag med fagligt netværk, konkurrencer og sparring. for en sand festdag i madens og servicens tegn. Food Fokus er i høj grad også et velfortjent fokus på de mange gode og meget ambitiøse mennesker, der arbejder i branchen.
Food Fokus giver et glimrende indtryk i den verden, hvor det handler om at lave det bedste og yde det bedste for gæsterne. Et begreb som gastro-turisme viser, at vi mere og mere har øjne på, at mange gæster også kommer til landet for at spise og bo godt og for at opleve service i topklasse.
Derfor et det vigtigt, at der uddannes rigtig mange dygtige unge mennesker, som er dedikeret til branchen. Der kan, som i mange andre brancher, være udfordringer med at finde unge nok, der står klar til at overtage gryder og ovne – og til at byde gæsterne velkommen.
Der blev også dystet i faglighed, præcision og passion, da eleverne ved Food Fokus konkurrerede i mesterskaber for tjenere, gastronomer, gourmetslagtere og bagere. Gæsterne fik naturligvis masser af smagsprøver på både håndværket og det høje niveau.
Det er altid spændende og en fornøjelse at se, hvordan nogle af branchens unge klarer sig så fantastisk. Tillykke til vinderne fra de forskellige uddannelser – det er godt gået!
En af konkurrencerne var ”Nordjyllands bedste smørrebrød”, hvor vinderen blev Strandhotellet Blokhus med kokkene Lukas og Anton.
I en anden konkurrence ”Ready-Set-Cook”, handlede det om at lave velsmagende retter på kortest tid. Tillykke til vinderen, Jakob.
Techcollege skriver: – Mange tak til vores dygtige elever, engagerede faglærere og ikke mindst de inspirerende oplægsholdere og udstillere, der gjorde dagen både lærerig og velsmagende Tak til alle jer, der kiggede forbi.
Der er i øvrigt Åbent Hus på Techcollege i Aalborg den 24. november.

Techcollege om Techcollege
Techcollege i Aalborg er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD) for unge mennesker, som ønsker at kvalificere sig til alt fra mekaniker eller frisør til it-supporter.
Samtidig har vi en stribe EUX-uddannelser til dem, der vil have både en håndværksfaglig uddannelse og studiekompetencer, ligesom vi står bag Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX). Vi tilbyder desuden efter- og videreuddannelse for både ledige og ansatte i den private og offentlige sektor.
Vi tilbyder alle uddannelser inden for levnedsmiddel og efteruddannelse for private og profesionelle.
Du kan uddanne dig til tjener, receptionist, cater, smørrebrødsjomfru, kok, ernæringsassistent, slagter, delikatesseassistent, bager eller konditor.
Her kan du se, hvilke uddannelser, Techcollege tilbyder.


