Hjørring Futsal Klub (HFK) kan med stolthed præsentere et nyt, spændende navn i truppen: den 25-årige brasilianer Lucas Lourran.
Lourran kommer direkte fra den bedste række i Kosovo, hvor han har spillet for Mabatex Pristina. Inden da har han markeret sig i både Kirgistan og Sverige, hvor han blandt andet med Örebro SK og Pirata var med til at spille holdet hele vejen til Champions League Main Round.
HFK-fansene kan få deres første glimt af klubbens nye brasilianer allerede på fredag, når Hjørring møder Viborg i en gentagelse af sidste års dramatiske DM-finale. Lourran får trøjenummer 10.
Hjørring Futsal Klub byder Lucas varmt velkommen til Hjørring og Park Vendia.


