Af Louise Frilev
Kandidat til KV25
Hjørring Kommune
Venstre
Jeg glæder mig naturligvis over, at ordblindhed har fået en international måned, hvor vi sætter fokus på det at være ordblind. Mit indlæg er en kommentar til Thomas Klimeks debatindlæg om ordblindhed. Først: Kæmpe anerkendelse for opmærksomheden på området. Der kommer nu et men…
Lær ordet skriftsprogsvanskeligheder – tak
Som læsevejleder og snart med en pædagogisk diplom i læsevejledning bliver jeg lidt vemodig, når vi igen og igen taler om dysleksi, mens jeg og mange andre med min faglighed savner fokus på skriftsprogsvanskeligheder (altså i flertal). Jeg forstår nu godt, hvorfor. Dysleksi er den skriftsprogsvanskelighed, der er forsket mest i, og som vi igennem de seneste 10–15 år har udviklet et helt testsystem omkring. Vi har samtidig også et system, der økonomisk prioriterer denne vanskelighed over de andre. Der er altså en gruppe med læsevanskeligheder, som bliver overset og tabt. Det er fx Developmental Language Disorder (DLD), hvor man er i stand til at afkode bogstav-lyd-forbindelsen, men vanskeligheden ligger i ordforrådet. Det er altså ikke bogstaver, man blander sammen, men hele ord. Mange med DLD får fejlagtigt stillet diagnosen dysleksi.
Konsekvenserne
Klimek har da fuldstændig ret i, at det har store konsekvenser, når den nødvendige hjælp ikke indtræffer i tide. Forskning om ordblinde fra Holland viser, at de ordblinde uden diagnose og uden hjælp går i to retninger: enten en dyster fremtid med kriminalitet, misbrug og lav indkomst – eller i den anden boldgade som selvstændige, kreative og succesfulde. Der er meget få imellem de to poler. Der er enormt mange faktorer, der afgør, om man ender på den ene eller anden vej i livet. Derfor er det altafgørende, at vi tager det her alvorligt – og ikke kun dysleksi. Der mangler forskning i og testning af de øvrige skriftsprogsvanskeligheder.
Det forskningen siger
Vi ved også fra forskning, at mange af skriftsprogsvanskelighederne er arvelige. Vi ved også, at det sprog, der tales i hjemmet, er af afgørende betydning. Noget så banalt som antallet af bøger i hjemmet, moderens ordforråd og uddannelsesniveau spiller en markant rolle. Vi ved også, at udfordringer eller forsinkelse af det talte sprog hos småbørn med sandsynlighed viser sig som skriftsprogsvanskeligheder senere. Derfor er det også af afgørende betydning, at småbørn får hjælp til deres sprog, så snart vanskelighederne indtræffer. De er ikke en tomat, man lægger hen i vindueskarmen og lader modne af sig selv. Der skal mere til, og det er af afgørende betydning, at de møder flere ord tidligt – og fordi normeringen i daginstitutionerne i dag er mindre, end den var blot i min generation, ja, så bliver vores børn ikke tilstrækkeligt sprogligt stimuleret tidligt i livet. Det er et kæmpe problem.
Vi skal starte tidligere
Vi kan holde alle de uger, der sætter fokus på ordblindhed alene – men i virkeligheden er det flere voksne og talepædagoger i daginstitutionerne, der vil kunne gøre en forskel for vores børn. Det nytter ikke, at vi skal finde et quickfix i indskolingen, når udfordringerne kunne have været afhjulpet meget tidligere. Vi skal naturligvis også fortsætte med forskning.
Nu er jeg ikke kun lærer og læsevejleder, men jeg er også kandidat til kommunalvalget for Venstre. Det, jeg her har redegjort for, er én af årsagerne til, at min primære mærkesag er flere voksne til vores børn. Det er vigtigt, og det er en investering, vi simpelthen ikke har råd til at undlade.
