Af Claus Mørkbak Højrup
Cand. Merc. i Økonomistyring.
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Tidligere bestyrelsesmedlem i Hirtshals Havn
I dag har jeg besøgt Hirtshals Havn og set det nye havnekontor. Fra 2018 til 2021 sad jeg i havnens bestyrelse.
Det var derfor spændende at komme tilbage og se, hvordan bygningerne har forandret sig siden. I den forbindelse har jeg nogle tanker om forlængelse af Vestmolen og om privatisering af havnen (nej tak) … læs videre.
En af de store opgaver, som fyldte meget i min tid i bestyrelse, og som stadig fylder, er snakken om en mulig havneudvidelse. Eller rettere sagt: en forlængelse af Vestmolen. Det er en debat, der har kørt i mere end ti år.
Mange meninger er i spil, men én ting er afgørende: færgerne skal kunne komme ind i havnen, også når vejret er hårdt. En længere mole vil betyde langt bedre sejladsmuligheder.
Tidligere har man undersøgt større udvidelser med ekstra arealer. Personligt mener jeg, at der er areal nok omkring havnen i dag. Skulle der blive behov for mere senere, må det komme som et separat projekt. Det vigtigste nu er at få forlænget Vestmolen, så vi kan tage skibe ind i al slags vejr. Det betyder meget, for færgerne står for omkring 2/3 af havnens omsætning.
Og i bund og grund er regnestykket for en moleforlængelse faktisk ret simpelt. Der er kun fire faktorer:
1. Hvad koster det?
2. Hvad kan man forvente at tjene på det? Eller tabe ved at lade være med at udbygge.
3. Hvad er renten?
4. Hvor mange år tager det at betale investeringen tilbage?
Når man har de tal, kan man lave et simpelt regnestykke og tage en kvalificeret beslutning.
Jeg oplevede selv som bestyrelsesmedlem, at vi arbejdede systematisk for at undersøge mulighederne, få mere indsigt omkring de 4 punkter og skabe et solidt grundlag at træffe beslutninger på. Vi indhentede uvildige beregninger af strømforhold og sedimentvandring, fik opdaterede anlægs- og driftsøkonomier, og kørte scenarier for færgetrafik, fiskeri og de virksomheder, der er afhængige af havnen. Vi talte med
rederier, fiskere, havnearbejdere og lokale virksomheder.
Der var dengang en tone i debatten, hvor nogen mente, at bestyrelsen allerede havde lagt sig fast på en havneudvidelse. Sådan oplevede jeg det ikke. For mig handlede arbejdet netop om at indsamle viden, gennemgå beregninger og se på forskellige scenarier, så vi kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Det arbejde er den nye bestyrelse fortsat med, og det giver mig ro i maven. Jeg tror ikke, vi ender i en situation som andre steder, hvor store projekter er svære at få til at hænge sammen. Vi skal lære af de erfaringer, ikke kopiere dem. Vores fokus skal være en løsning, der beskytter havnens kerne, som er fiskeriet, færgerne og de arbejdspladser, som følger af dem.
Samtidig fylder debatten om en mulig privatisering også meget. Nogle taler for at sælge halvdelen af havnen til en kapitalfond og bruge salgssummen til en havneudvidelse.
Det mener jeg er en meget dårlig idé.
Lad os se på tallene: Havnen havde senest et overskud på 10 mio. kr. før skat. Hvis en investor giver 100 mio. kr. for havnen, vil det tage 10 år bare at få sine penge hjem igen – uden afkast. Først derefter kommer
afkastet. For at gøre det endnu mere fordelagtigt for havnen, kan jeg sige: Lad os sætte værdien op til 150 mio. kr. Bare for at være rundhåndet og imødekomme fortalerne for privatisering. Men selv der giver det ingen mening for mig. Hvorfor skulle en kapitalfond betale 150 mio. for en havn, der giver 10 mio. i
overskud?
Og nu taler vi kun om at sælge halvdelen. Det vil i bedste fald give kommunen 50-75 mio. kr. til investeringer. Til gengæld afgiver vi 49 procent af kontrollen til en kapitalfond, der har profit som det primære mål. Sådanne fonde vil ikke nøjes med 1-2 procent i afkast, men snarere kræve 10 procent eller mere. Det bliver i praksis en meget dyr måde at skaffe kapital på.
Derudover må vi ikke glemme havnens DNA. Hirtshals Havn er bygget på fiskeriet, færgerne og de mange lokale virksomheder, der hver dag skaber liv og arbejdspladser.
For en kapitalfond udgør fiskeriet kun en tiendedel af omsætningen – og udefra kan det let blive set som en besværlig forretning, man lige så godt kan skære fra. For en kapitalfond er fiskeriet bare en linje i regnskabet – for os er det hjertet i havnen.
Forlængelsen af molen er ganske omfattende. Når man sammenligner med udvidelsen af Hanstholm havn, skal der anvendes halvanden gang så meget granit/cubippods i Hirtshals. I Hanstholm lød regningen på 600 millioner. Så mon ikke regningen i bedste fald havner et sted mellem 800 og 900 millioner i Hirtshals. Udvidelsen hænger ikke sammen økonomisk, det eneste der kommer ud at forberedelserne er nogle velbetalte jobs til konsulenter og projektansatte på havnen.
Nu har en kapitalfond jo ikke tænkt sig at sidde bom stille i 10 år og se på et uændret res. før skat. Kapitalfonde investerer for at skabe et tilfredsstillende afkast og har typisk en ejerperiode på 5-6 år, hvorefter de sælger. I øvrigt er det ikke res. før skat der skal være udgangspunkt for dit regnestykke, men de pengestrømme som genereres, hvilket inkluderer investeringer i haven i ejerperiode – så væsentligt anderledes end dine 10 mio. Og kapitalfondens afkast afhænger i høj grad af den pris kapitalfonden kan sælge til efter endt ejerskab, hvilket overhovedet ikke er med i dine betragtninger. Dit regnestykke er så stærkt forsimplet, at det simpelthen ikke giver mening – det er pivforkert. Og hvad med de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse? Det vil det sikkert medføre yderligere erosion af stranden ud for Tversted. Men det spiller ingen rolle at turisterne finder andre steder at feriere.
Kære René
Tak for din opmærksomhed. Jeg beklager, at jeg først har set dit indlæg nu.
Du har ret, en kapitalfond vil selvfølgelig ikke sidde stille i 10 år uden at gøre noget. Det er faktisk lige præcis en stor del af min pointe, nemlig at de vil begynde at ændre på ting. Noget af det første, de vil røre ved, er sandsynligvis fiskeriet. Så tak fordi du fremhæver mine pointer.
Ligeledes har du sandsynligvis ret i, at det er en absolut mulighed, at de kan finde på at sælge igen efter 5-6 år. Men det kommer jo ikke kommunen til gode. Det ændrer ikke min basale præmis, nemlig at kommunen ikke får ret meget ud af det her som ejer af havnen. Man kommer til at give afkald på ejerskab og mulighed for at lede udviklingen i stor grad for ganske få penge.
Omkring værdiansættelse: Der er mange måder, man kan lave en værdiansættelse på. Basalt set taler man om fire forskellige måder at gøre det på. To af dem er faktisk slet ikke relevante i dette tilfælde, men lad os drøfte dem for en sikkerheds skyld.
Den ene er, hvis man skal værdiansætte en virksomhed, som ikke har ret stor drift eller aktiver, men har en masse immaterielle aktiver, for eksempel patenter og forskning, som man endnu ikke har kapitaliseret. Det er dog ikke relevant i forhold til at værdiansætte Hirtshals Havn.
Den anden måde at værdiansætte på er i tilfælde af, at en virksomhed er ved at gå konkurs. Så bliver det primært aktiverne, man bruger til at værdiansætte ud fra.
Den tredje er den såkaldte multipelmetode, og det er den, jeg har brugt her i en let version, som jeg tænker passer bedre til et Facebook-opslag. Hvis man kigger på havnebranchen, så passer det meget godt med, at man bruger en faktor 10 på overskuddet. Det svarer lidt til, at man værdiansætter et hus ved at kigge på, hvad det koster pr. kvadratmeter.
Og så har du ret i, at der også findes en metode, som du nævner, hvor man kigger på pengestrømmene. Den korrekte betegnelse er diskonteret cash flow, og den kan man også bruge til at beregne. Jeg kan så fortælle dig, at man i så fald sandsynligvis lander på et beløb, der er lavere end det, jeg har beregnet ud fra multipelmetoden. En stor faktor i dette er nemlig den såkaldte WACC (Weighted Average Cost of Capital). Når en kapitalfond kommer ind, vil de have en høj forventning til afkast, og dermed en høj WACC. Det betyder, at prisen, de vil give for havnen, ikke er ret høj, og at vi som kommune ikke vil tjene ret meget.
Hvis du har lyst til at vide mere om disse ting, kan jeg anbefale en bog, der hedder Finance for Executives. Den bruger jeg, når jeg vejleder mine kandidatstuderende i erhvervsøkonomi og revision på Aalborg Universitet i mit civile job.
Til den sidste del af dit indlæg, hvor du taler om miljømæssige konsekvenser, formoder jeg, at du taler om havneudvidelsen og ikke værdiansættelsen. Du spørger, om Tversted-området vil blive ramt af en udvidelse af Vestmolen. Her kan jeg fortælle dig, at det ikke vil være tilfældet. Jeg ved godt, at der florerer mange historier om, at stranden vil ændre sig på grund af havnen, men det er simpelthen ikke korrekt. Byrådet har fået en omfattende gennemgang af, hvordan kysterne påvirkes af vind og vejr i vores kommune, og afstanden fra Tversted til Hirtshals er simpelthen så stor, at en havneudvidelse ikke vil påvirke Tversted Strand.
Tak for svaret og manuduktionen. Normalt skilter jeg ikke med min baggrund, men jeg har faktisk arbejdet med M&A i det virkelige liv (navnligt kapitalfonde) i en lang årrække og er uddannet Cand Merc fra CBS. Men lad os stoppe “undervisningen” her, det er ikke formålstjenligt ift hovedparten af læserne. Men jeg er ikke enig i din “regnestok”.
Når det så er sagt, tror jeg, der er behov for nye øjne på driften af Hirtshals Havn. Et frisk pust i form af en ny ejer, der har som det primære formål at skabe et tilfredsstillende afkast er ret ofte en gamechanger. Det at ville tjene penge på en investering er ikke en forbrydelse og det betyder som regel, at der skal tages radikale beslutninger – man kan ikke fortsætte med at køre videre i det samme spor som hidtil. Så profit skal være det primære formål – troede kun, at profit var et fyord på venstrefløjen.
Og miljøpåvirkningerne af en havneudvidelse berører uomtvisteligt kysten øst for havnen – se nedenfor. Jeg kan anbefale dig at køre en tur til Tversted og se om det er muligt at køre ned på stranden ved Tannisbugtvej. Det kan kun lade sig gøre, når det er vindstille – ellers er vejen afspærret. Men tag turen og oplev det ved selvsyn.
“Miljøpåvirkninger – sediment og kystlinje
Rapporten peger på, at moleforlængelsen vil påvirke sedimenttransporten i området. DHI har gennemført flere analyser, som viser, at der vil ske ændringer i sandtransporten og havbundens morfologi. Det forventes, at der vil ske en opbygning af sediment vest for molen, mens der kan opstå erosion øst for havnen. Disse ændringer kan få betydning for kystlinjen og de omkringliggende naturområder.”
Så det er mærkværdigt, at der ikke er sandfodring af kysten øst for havnen, når ovenstående rapport fra DHI netop påpeger erosion på den strækning. Sandfodringen burde fordeles ligeligt imellem øst- og vestsiden og ikke som det er i dag, hvor hele fodringen sejles sydpå til Lønstrup.
Kære Rene. Jeg prøver ikke på at undervise dig, men du tog emnet om værdiansættelse op, og jeg gik sagligt ind ind i det. Ang. erosion, er det korrekt at den sker øst for molen, men ikke helt ude ved Tversted (hvor jeg forøvrigt kommer ofte og kender stranden).
Selvfølgelig sker der erosion ved Tversted strand og Uggerby Plantage.
Jeg er kommet i Tversted siden midten af 60-erne og har de sidste 10-15 år ved selvsyn kunne konstatere, at udsigten er blevet betragteligt bedre (der er ikke noget der er ondt unden det er godt for noget andet), da en stor del af klitterne simpelthen er skyllet i havet. Det kan også nævnes, at det har været nødvendigt at flyttet broen over Uggerby Å længere ind i landet, da der var risiko for at den skyllede i havet.
Og alt dette er der én årsag til, nemlig at vestmolen blokerer for videreførsel til Tannisbugt af de 900.000 m3 sand, der årligt helt naturligt føres til Hirtshals Havn med havstrømmen fra syd langs vestkysten. Sandet bør videreføres til Tannisbugt, så erosion undgåes. Alternativt bør der sandfodres med sand andet steds fra.
Har set at Tversted Borger- og Turistforening har udarbejdet et høringssvar til Trafikstyrelsen og at Kystsikringsgruppen ligeledes arbejder på et høringssvar.