Det Internationale Havforskningsråd Ices har offentliggjort sin rådgivning for næste års fiskeri efter makrel og sild i Nordatlanten.
For makrel er anbefalingen en kvote på 174.357 ton i 2026. Det er 70 procent mindre end den mængde på 755.000 ton, som Ices anbefalede for 2025.
Det fremgår af rådgivningen, at gydebiomassen for makrel ligger under, hvad der betegnes som sikre biologiske grænser, og at rekrutteringen også er på et for lavt niveau.
Anderledes positiv er rådgivningen for sildefiskeriet i 2026.
For sild er anbefalingen en kvote på 533.914 ton i 2026 mod 401.794 ton i 2025. Det er en forøgelse på 33 procent.
De danske fiskere har i de første tre kvartaler af 2025 landet 14.383 ton makrel til en værdi af 226 millioner kroner og 66.090 ton sild til en værdi af 405 millioner kroner.
Kilde: Fiskeri Tidende.


