Af Laura Jensen
Kandidat til KV25
Moderaterne
10 milliarder. Det er hvad der er afsat til pyrolyse. 10 milliarder i støtte, som man fra 2027 kan ansøge om. Kort sagt kan disse midler altså gå til virksomheder der har med pyrolyse at gøre.
Jeg har for nyligt læst et indlæg fra Daniel Pedersen og Peder Nickelsen (Agri Energy og Stiesdal Skyclean) i Nordsøposten. Der skrives om hvordan de tager borgerne i området alvorligt, men det klinger hult.
Allerførst vil jeg gerne ind på, hvordan der skrives om, at dialogen skal være faktabaseret, hvorefter de serverer nogle forskellige udsagn.
– Siden februar har Hjørring Kommune haft et undersøgelsespåbud rettet mod vores anlæg.
Det er korrekt at påbuddet blev varslet i februar, men det blev først officielt givet i marts.
Nu virker det måske som lidt flueknepperi, men vent lige og se – det her er nemlig vigtigt.
Efter varslingen af undersøgelsespåbuddet er der nemlig kommunikation mellem Hjørring Kommune og virksomhederne (i det følgende udkast omtaler de to virksomheder sig som én virksomhed). Dette kan måske skyldes at selvom Stiesdal ejer pyrolysen, hører driftsansvaret til hos Agri Energy.
Vi ser altså her, at virksomheden i Februar måned havde mulighed for at komme med forslag til hvor på anlægget det var relevant at foretage målinger, samt forslag til hvilke kemiske forbindelser man
kunne måle for.
I kommunikationen mellem virksomhedens planlægning- og myndighedschef (tidligere miljømedarbejder ved Hjørring Kommune, der i sin tid godkendte pyrolysen) fremgår det, at kommunen efterspørger det pågældende forslag.
Kommunen har altså inddraget virksomheden i udarbejdelsen af undersøgelsespåbuddet der senere blev givet i marts måned 2025.
Så selvom påbuddet først officielt blev givet d. 5. marts 2025, så var virksomheden involveret i påbuddet siden februar.
Efterfølgende blev der d. 7. marts foretaget målinger på virksomheden. Ud fra disse målinger blev der udarbejdet en rapport fra DGtek men også Stiesdal selv. Denne rapport belyser flere udfordringer i forbindelse med prøveudtagelsen og driften på måledagen.
Målingerne er foretaget, mens anlægget har været i normal drift, og omfatter alle relevante udledninger.
Sådan skriver virksomheden det omhandlende indlæg i Nordsøposten fra d. 10. oktober.
Dette krav står også i selve undersøgelsespåbuddet, og det giver derfor god mening, at virksomheden ønsker at fremstille et billede af normal drift på måledagen, men er det normal drift, når der flere gange i løbet af driften var udfald på anlægget? Ifølge DGteks rapport er perioderne med normal drift af skiftende varighed – Hvordan kan man under normal drift havde udsving af så forskelligartet karakter rent tidsmæssigt?
Herudover skriver Stiesdal selv i deres egen rapport, at der tidligere har været større emissioner fra anlægget – altså er vi lokale i tiden op til måledagen eksponeret for højere udledninger, end dem der nu er offentliggjort. Så hvad har vi helt præcist været udsat for? Ingen ved det.
I foråret blev der konstateret overskridelser af grænseværdier for enkelte stoffer, blandt andet methanthiol.
Der er gennem forløbet konstateret flere overskridelser af grænseværdierne, samt regnefejl af en sådan karakter, at det udløste nye undersøgelsespåbud.
Udover de overskridelser der er fremført i forløbet, blev der i februar 2025 foretaget undersøgelser ved Agri Energy af Teknologisk Institut. Disse udarbejdede også en rapport, hvori det fremgår, at målingerne for formaldehyd ikke er retvisende, da det medbragte måleudstyr ikke kunne holde til de koncentrationer der blev udledt.
I daglig tale betyder det, at formaldehydudledningen i virkeligheden er højere, end det der ses i tabellen, men man ved dog ikke hvor meget, da prøverne måtte fortyndes, og fortyndingen ikke blev bestemt/defineret.
Herudover ses der høje overskridelser af flere grænseværdier i Stiesdals egen rapport, der blev udarbejdet som følge af undersøgelsespåbuddet.
I den yderste kolonne ses grænseværdierne for de forskellige udledninger. Der måles i mg/m3. Ved NOx (kvælstofoxid) ses altså en grænseværdi på 200, hvoraf der på anlægget er målt en gennemsnitlig udledning på 248.
Ser vi så på SO2 (svovldioxid) er grænseværdien på 35, hvor der på virksomheden er målt en gennemsnitlig udledning på 900. Nu er det lidt tid siden, jeg har haft procentregning i skolen, men hvis jeg ikke tager helt fejl er vi oppe på en overskridelse der ligner noget nær 2500% over grænseværdien.
Der er flere emissioner og målinger jeg endnu ikke er kommet ind på, men jeg må også forsøge at fatte mig i korthed og i stedet opfordre interesserede til at søge aktindsigt ved Hjørring Kommune, skulle man ønske selv at se de forskellige målinger og rapporter igennem. For det er nemlig vigtigt, at vi alle baserer vores dialog på fakta og det samlede billede.
Sideløbende har Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital undersøgt de sundhedsmæssige spørgsmål.
Jeg har tidligere udgivet et indlæg omhandlende Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering. Denne kan læses her: Laura Jensen: Har styrelsen for patientsikkerhed udtalt sig på et mangelfuldt grundlag?
Kommunikation, ordvalg og narrativer
Som afsluttende bemærkning, vil jeg ganske kort komme ind på formuleringerne, sprogbruget og ordvalget i det omhandlende indlæg fra virksomheden.
Vi har oprigtig medfølelse med de mennesker, der oplever ubehag og usikkerhed. Det er alvorligt, når nogen bliver syge, og vi ønsker først og fremmest, at de får klarhed og bliver raske. Samtidig er det vigtigt, at der er ro og fakta i debatten.
Når virksomheden skriver ”oplever ubehag og usikkerhed” kan dette placere de ramte borgeres tilstand som værende følelsesbaserede og subjektive – dette underminerer indirekte borgernes troværdighed, på en sådan vis, at læseren kan få indtrykket af, at ”ubehag” og ”usikkerhed” er det væsentlige i borgernes bekymring og baseret på følelser. Derudover rammesætter indlægget borgernes symptomer som psykologisk betingede.
Ved at virksomheden i sit indlæg skaber et narrativ omkring borgernes kritik og bekymring som værende ”forenklede fremstillinger, der primært har til formål at skabe opmærksomhed” underminerer det den situation borgerne i området reelt står i og har stået i længe nu. Ikke alle fakta fremlægges, og det der fremlægges, fremlægges uden de dertilhørende forbehold, som både Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljømedicinsk afdeling har taget i undersøgelsen af sagen. Det kan nemlig heller ikke bevises, at virksomheden ikke er skyld i de helbredsgener borgerne oplever – kun at det er usandsynligt hvis målingerne er retvisende – hvilket jo som vist ovenfor måske ikke altid helt er tilfældet.
Jeg savner den faktabaserede og ordentlige dialog som så mange andre berørte borgere i området, men vi står atter tilbage med oplevelsen af at vores bekymringer affejes som følelsesmæssige og uden hold i virkeligheden – trods diverse forbehold og manglende overholdelse af det undersøgelsespåbud der blev givet tilbage i marts måned.
Du har fuldstændig ret – supergodt indlæg. Så kan vi kun håbe, at der er nogle af de ansvarlige, der langt om længe vågner op på rådhuset.
Tak for sagligt indlæg i en sag der ellers bare bliver mere og mere beskidt.