Af Mette Præstegaard
Vendelbo-Listen
Enebærvænget 2
Hirtshals
Pårørende, der passer deres demenssyge ægtefæller derhjemme med ikke andet hjælp fra kommunen end måske morgenhjælp til den syge og et dagligt aflastningstilbud nogle timer på et ældrecenter, har et utrolig hårdt liv.
For som nærmeste pårørende til svær demente er man på vagt både dag og nat. Brænder den demente huset ved at tænde for kogepladen? – Stikker han af midt om natten for at søge efter sine forældre og søskende?
Uden de daglige aflastningstilbud til de demenssyge, ville de pårørende bryde sammen under arbejdsbyrden, og det lyder også fra den kommunale ældresektor, at de pårørende endelig skal huske at skåne og passe godt på sig selv som nærmeste pårørende til en demenssyg, der skal holdes øje med døgnet rundt.
Superfint med denne omtanke, kunne man tænke; men helt godt er det nu ikke; for i ferietiden lukkes der helt ned i en uge og i ugerne før og efter delvis ned for den daglige aflastning, og både de demente og deres pårørende får en rædsom periode, medens den øvrige del af befolkningen holder ferie og hygger sig.
Den demente er i ferietiden derfor ofte “helt rundt på gulvet”, over at have mistet sin daglige tur/ livsrytmen sat ud af spil, og den pårørende får en utrolig hård non stop vagt på grund af sin frustrerede urolige demenssyge ægtefælle, bliver helt udkørt og segnefærdig af træthed.
Sker det så, at en pårørende, der passer sin meget demente ægtefælle en enkelt gang skulle bede om at få aflastning til sin demente ægtefælle for selv i et par dage at kunne rejse til familiefest i den anden ende af landet, kan dette ikke accepteres/ loves trods forespørgsel i god tid , hele 6 uger før.
Som pårørende, der vil passe sin syge ægtefælle hædres man ikke for at spare samfundet for store summe. Man skal passe godt på sig selv lyder det så smukt. Men det samme burde kommunen da gøre over for denne gruppe.
Helt uhørt at pårørende, der varetager pasningen af sin syge ægtefælle, der er for dårlig til at være alene, ikke kan få bevilliget et tiltrængt “pusterum” – få lov til at forlade dagligdagens “fængsel”, komme ud blandt andre og samle mod og kraft til fortsat indsats, når loven lægger op til dette tilbud: Pårørende har ret til at få tiltrængte fridage.
Hos Vendelbolisten går vi ind for fair og korrekt behandling af demente og deres pårørende.
