Dagen inden den vigtige returkamp i kvindernes Europa Cup Kvalifikation fik en Fortuna-spiller en glædelig besked.
Nemlig den 22-årige keeper Freja Rosenkrans Thisgaard, der er blevet opdaget af den danske landstræner Jacob Michelsen.
Freja er for første gang udtaget til A-landsholdet, der spiller to vigtige kampe mod Finland sidst på måneden.
Dermed har hun, sammen med Rie Skotte, der i sidste uge blev udtaget til U-19landsholdet, tanket ekstra selvtillid, inden Europa-kvalifikations-kampen mod de ukrainske mestre Vorskla Poltava på Hjørring Stadion onsdag den 15. oktober klokken 18:00
Den første kamp mod Vorskla endte 1-1, og den samlede vinder går videre til næste europæiske runde, der spilles i november.
Der er gratis adgang til kampen den 15. oktober. Husk at bestille billet via Fortunas hjemmeside : https://boldbillet.dk/show/team/fortuna-hjoerring
Kig forbi Fanzonen, der åbner med en række sjove aktiviter fra klokken 16:00
Er du forhindret i at komme på stadion? Så kan kampen streames for 14 Euro. Streaming kan ske via dette link.
Freja Thisgaard vogtede målet i det seneste opgør mod FC Vorskla Poltava. Nu er hun udtaget til A-landsholdet.


