På trods af en reduktion i den landede mængde af dybvandsrejer fra Skagerrak er landingsværdien for rejerne steget.
I løbet af årets ni første måneder blev der landet 716 ton rejer fra Skagerrak til en samlet værdi af 53 millioner kroner.
Til sammenligning blev der i samme periode sidste år landet 1.001 ton rejer til en værdi af 51 millioner kroner.
Det er et fald i landingerne på 29 procent, hvilket bliver opvejet af en stigning i den gennemsnitlige kilopris på 45 procent.
Kigger på man landingsstederne, ligger Skagen Havn i front. Her blev der landet 192 ton dybvandsrejer fra Skagerrak til en værdi af 9,8 millioner kroner i årets første tre kvartaler.
Hirtshals Havn og Hanstholm Havn følger efter.
Kilde: Fiskeri Tidende.


