Carl Sverre Bodin er en af de borgere, der ikke bare har sat sig ind i begrebet byplanlægning, men også med en professionel ballast igen har leveret kvalificerede indspark til videreudviklingen af Hirtshals.
Han er førtidspensionist og er flyttet fra Norge for permanent at bo i Hirtshals. Her renoverede han sammen med hustruen Rita en ejendom købt i 2011. Han blev allerede tidligt i 2016 engageret i kommunens byfornyelsesprogram som ildsjæl i en samarbejdsgruppe af borgere. Efter at have afleveret sit seneste bidrag melder en vis tvivl sig dog hos Carl Sverre Bodin.
– Jeg er jo denne gang inde på en håndfuld temaer, fra forslag til analysemodeller for at måle mest mulig objektivt og ærligt, hvad der kan være af væsentlige bykvaliteter og prioritere forbedringer af disse ud fra det, der generelt kan blive opfattet som meget vigtigt for den lokale byudvikling fremover, fortæller Carl Sverre Bodin.
– Jeg henviser også i mine indspark til, at andre som Deloitte har benyttet lignende metoder til analyse af behov for storbyen Amsterdam for en håndfuld år siden. Brug af sådanne modeller vil forhåbentlig lede til solide demokratiske debatter fremover. Jeg tror, det er vigtigt, at byerne enkelt kan sammenligne sig med udviklingsbehovene og kvalitetsniveauet i de øvrige byer i kommunen. Dette vil forhåbentlig strukturelt støtte, at det kan blive enklere at prioritere bedst muligt, hvad de mener er vigtigst i udviklingen for sin egen lokale del, uddyber den engagerede nordmand.
– Videre har jeg taget med et ønske om snarlig ophævelse af ejendomspligten i byen, da jeg tror, at dette kan give en positiv værdiøgning og byudvikling på mange måder, både skønhedsmæssigt og befolkningsmæssigt. Bystrategierne og hovedplanerne er aktuelt knyttet til en meget stor styringsorganisation, som på centraliseret vis skal betjene alle byers interesser på alle områder gennem er stort byråd, flere udvalg og en omfattende central forvaltningsstruktur, forklarer Carl Sverre Bodin.
– Vil tro, at dette sikkert fortoner sig og er lidt fremmedgørende for udenforstående. Der er ikke mindst en omfattende mængde forskellige interessenter også i Hirtshals. Kan det tænkes, at vi i realiteten oplever at drukne lidt som vanlige borgere med vore almindelige borgerinteresser. Kan det tænkes, at lysten til engagement med hensyn til byudvikling bliver betydeliglig svækket eller totalt borte hos borgerne i dette scenarie. Har hørt en del, som siger, at systemet giver en del grobund for såkaldt generel borgerafmagt.
– At der simpelthen er for stor afstand til de mange institutioner, de styrende organer og alle formelle og uformelle influencers på dette interesseområde? Er der almindelig borgertilfredshed knyttet til, hvordan det kommunale styringsmæssige system nærmer sig borgerne? Underbygges generel tillid til videreudviklingsarbejdet eller er det hele for fjernt og processerne tager alt for lang tid? Opleves der virkelig en generel demokratisk indflydelse i de enkelte kommunale byer og områder samt bosteder? Kan noget effektiviseres smartere, udnyttes gennem smart digital teknik, delegeres sundt og gives tydeligere lokalpåvirkning og medvirkning?
– Har byerne også gode, demokratiske og sunde lokale kulturer som gør det muligt at støtte udviklingsarbejdet åbent og godt? Eller er det meste af dette nu måske for en stor del baseret meget på solide og urokkelige foreningstraditioner med få lokale aktører og mange dominerende forretningsinteresser? spøger afslutningsvis Carl Sverre Bodin.
Hans hjerte banker tydeligvis fortsat varmt for havnebyen Hirtshals.