Onsdag den 22. oktober klokken 10 åbner en ny butik i Strømgade i Hjørring på adressen Strømgade 4B, når Jonas åbner dørene til blomsterbutikken Den Vilde Orkide.
– Jeg glæder mig til at byde inden for i en ny og lækker blomsterbutik i Hjørring. Jeg har fået denne fantastiske mulighed, og det kunne jeg bare ikke sige nej til, så jeg håber virkelig at i har lyst til at følge med på min nye rejse, skriver den erfarne blomstermand Jonas midt i klargøringen af butikken.
Der kan allerede nu bestilles buketter, gavehilsner, blomster og kranse til begravelser, dekorationer, planter og vingaver med leveringsmuligheder i postnumrene 9800, 9830 og 9850.
Bestilling kan ske via Facebook og mailen [email protected]
NordsøPosten byder velkommen til Den Vilde Orkide.


