For første gang nogensinde deltager i den prestigefyldte Skagerrakkonferansen 2025, eller på dansk Skagerrak Konferencen, som i år afholdes i Strömstad i Norge.
Konferencen, der samler aktører fra hele Skagerrak-regionen, er organiseret af Svinesundskommittén – et samarbejde mellem 13 norske og svenske kommuner med ambitionen om at styrke grænseoverskridende samarbejde og regional udvikling.
I år er Danmark med ved bordet, og det er ikke mindst relevant for Hirtshals, da konferencens tema kredser om innovation i den marine sektor. Deltagelsen sker som led i SCI Interreg-projektet Skandinaviske Cirkulære Industriparker, hvor Nordsøen Forskerpark samarbejder med Port of Hirtshals, Skagen Uddannelsescenter og Hjørring Kommune samt svenske partnere fra Sotenäs Kommun og Kungshamn.
Cirkulære ambitioner og industrielle symbioser
SCI-projektet har som mål at fremme cirkulære forretningsmodeller og skabe industrielle symbioser på tværs af landegrænser. Midtvejsresultaterne i projektet bliver præsenteret under konferencen, hvor der også bliver mulighed for at udveksle erfaringer og visioner for fremtidens marine erhverv.
Fra Nordsøen Forskerpark deltager Business Development Manager Mette Hyldgaard Roussis og administrativ koordinator Lise Boie Christiansen. Mette Hyldgaard Roussis skal holde oplæg om Hirtshals og Nordsøen Forskerpark som test- og udviklingscenter for innovation i den marine sektor.
“Vi ønsker at styrke vores skandinaviske relationer – både de kommercielle og de akademiske, og Skagerrak Konferencen er et spændende og relevant forum at gøre det i,” udtaler Mette Hyldgaard Roussis.
Fiskeriet i fokus
Konferencen byder også på en paneldebat om fiskeriets fremtid, hvor danske, norske og svenske fiskere mødes for at drøfte fælles udfordringer og løsninger. Her deltager jomfruhummer-fisker Thomas Christiansen fra Læsø, som også er formand for Læsø Fiskeriforening. Hans tilstedeværelse understreger vigtigheden af at inkludere de praktiske erfaringer fra erhvervet i den strategiske samtale om bæredygtighed og innovation.
Med sig har Nordsøen Forskerpark et stærkt netværk af samarbejdspartnere, herunder Hirtshals Havn og Danish Ocean Cluster, som alle bidrager til at sætte dansk marin innovation på det skandinaviske landkort.
Et skridt mod stærkere skandinavisk samarbejde
Deltagelsen i Skagerrak Konferencen markerer et vigtigt skridt for Nordsøen Forskerpark og Hirtshals i retning af et tættere samarbejde med nabolandene. Med fokus på bæredygtighed, innovation og fælles løsninger på tværs af grænser, er konferencen en platform for at styrke både erhvervsliv og forskning i regionen.
Strömstad danner rammen om et par spændende dage, hvor visioner for fremtidens marine sektor skal formes – med Hirtshals som en aktiv og engageret deltager.
Link til relateret artikel
Linn og Malthe holder Hirtshals Havns fane højt ved Skagerrakkonferansen 2025


