Af Diana Kjærulff og Lærke Holm Sø
Henholdsvis jordemoder og sygeplejerske
Begge er regionsrådskandidater for Venstre
Danmark – og særligt Region Nordjylland – står over for en demografisk udfordring:
Fødselstallene falder, og flere kæmper med ufrivillig barnløshed. At skabe flere børn handler ikke blot om private valg, men om de rammer, vi som samfund tilbyder familier, der ønsker børn.
Fertilitet er ikke kun et spørgsmål om biologi, men også om økonomisk tryghed, psykologisk støtte og adgang til tidssvarende behandling. Når fertilitetssystemet ikke fungerer, går det ikke kun ud over den enkelte familie – det påvirker hele regionens udvikling og fremtid.
Det mener vi som regionsrådskandidater, der begge har gennemgået fertilitetsbehandling. Og derfor fremlægger vi nu en ambitiøs fertilitetsplan for Region Nordjylland, som skal få fødselstallet i landsdelen til at stige.
Planen har ét overordnet mål: At gøre det lettere, tryggere og mere menneskeligt at få børn i Nordjylland.
Gennem en styrket indsats med nemmere tilgængelig fertilitetsbehandling, psykologisk støtte, moderne faciliteter, bedre information og øget forskning i kvindesygdomme skaber vi de rette rammer for fremtidens familier. Dette er en plan for både sundhed og livskvalitet – og for at sikre, at flere nordjyske børn får en chance for at blive født.
1. MINDST EN FERTILITETSKLINIK HAR ÅBENT HVER DAG ÅRET RUNDT
I Nordjylland skal der altid være adgang til fertilitetsbehandling – også i weekender og på helligdage. Når en kvinde har ægløsning, kan behandlingen ikke udsættes til en anden dag uden konsekvenser. Hvis klinikken er lukket, på ægløsningstidspunktet, misses en cyklus og forløbet må starte forfra. Det er en enorm fysisk og psykisk belastning for de barnløse, der kæmper for at få børn.
Derfor skal vi sikre, at mindst én fertilitetsklinik i regionen holder åbent hver dag året rundt. Vi har brug for flere nordjyske børn – og vi har pligt til at give familierne en fair chance for at få dem.
2. PSYKISK STØTTE FØR OG UNDER FERTILITETSBEHANDLING
Psykologisk støtte til både mænd og kvinder i fertilitetsbehandling, bør være en del af det samlede fertilitetstilbud i Region Nordjylland. Det kan være hårdt for kroppen at gennemgå den fysiske proces, men mindst lige så opslidende for psyken. Ved at sætte ind med støtte allerede i fertilitetsforløbet, sikrer vi at fertilitetsforløbet ikke sætter unødige spor.
Stress og lav behandlingstilfredshed er dokumenteret at kunne påvirke behandlingens udfald. Og sættes der ikke ind med psykologisk støtte ved vi at det kan have konsekvenser helt ind i forældreskabet. Vi foreslår samtidig at man ser mindre på BMI og mere på sundhed, når man visiterer til fertilitetsbehandling.
Derfor skal vi sikre et behandlingstilbud til barnløse i fertilitetsbehandling, der ser det hele menneske. På den måde nedsætter vi risikoen for at fertilitetsstress, angst og depression bliver en del af forløbet eller at par går fra hinanden i forløbet og vi sikrer os at fertilitetsbehandling når flere.
4. BEDRE FYSISKE RAMMER I FERTILITETSKLINIKKERNE
Fertilitetsklinikker skal have bedre og tidssvarende rammer, så det er et indbydende og attraktivt miljø, man føler sig trygge i. Der skal være fokus på hjemlig hygge frem for et klinisk hospitalslook, der opleves forsømt og besparelsesramt. Der skal mere fokus på at understøtte alle sanser dvs. en beroligende atmosfære, behagelige farver, kunst på væggene og med god indretning – med andre ord skal borgeren i centrum.
Regionen skal lære af de private fertilitetsklinikkers tilbud – sådan bliver patientoplevelsen god.
5. HOTLINE TIL FERTLITETSKLINIKKERNE OG MERE BRUG AF KUNSTIG INTELLIGENS
Nordjyske kvinder og mænd i fertilitetsbehandling skal have en bedre oplevelse. Med en hotline, hvor de hurtigt kan tilgå viden og få afklaret spørgsmål omkring eks. Medicinindgift sikres øget tryghed.
Ved hjælp af kunstig intelligens foreslår vi at man opretter en chatbot, der vil kunne svare på mange af de typiske spørgsmål, man sidder med, når man er i fertilitetsbehandling og hjælpe parrene til at navigere i den information, der findes på området.
6. FOKUS PÅ OPLYSNING AF UNGE I FOLKESKOLENS AFGANGSKLASSER OG PÅ UNGDOMSUDDANNELSER
Vi skal blive langt bedre til at klæde vores unge på, når det gælder kroppen, sundhed og fertilitet. Mange unge ved ikke, hvordan livsstil, sygdomme eller infektioner kan påvirke deres muligheder for at få børn senere i livet – og det vil vi ændre gennem oplysningskampagner målrettet de unge.
7. STYRKET FORSKNING OG FOKUS PÅ KVINDESYGDOMME DER NEDSÆTTER FERTILITETEN
Kvindesygdomme er underprioriteret i det danske sundhedsvæsen og i sundhedsforskningen, når man sammenligner med typiske mandesygdomme.
Den skævhed skal rettes op – med øget forskning og implementering af allerede kendt forskning i de kvindesygdomme, som kan være bagvedliggende årsag til bl.a. infertilitet og forringet livskvalitet. Med rette hjælp i rette tid sparer vi kvinderne for indgreb, smerter, medicin og bivirkninger ved fertilitetsbehandlingen. Vi foreslår bl.a. et center for kvindesygdomme i Nordjylland, der har til fokus at forske i og udvikle bedre behandlingsmuligheder til disse kvinder.
Fordi det understøtter ambitionen om at flere nordjyske kvinder lever længere, har bedre livskvalitet og er fertile og kan få de børn, de ønsker sig.
Fakta
⦁ Årligt fødes 11 % af de danske børn af mødre, der har gennemgået fertilitetsbehandling.
⦁ Op til 40% af alle kvinder, der har været i fertilitetsbehandling, er i øget risiko for at udvikle fødselsdepression, sammenlignet med kvinder, der bliver spontant gravide.
⦁ Kvinder i fertilitetsbehandling har dobbelt så høj risiko for at udvikle angst og depression under forløbet – en sårbarhed, der fortsættes ind i forældreskabet.
⦁ Der blev tildelt 15 mio. kr. til øget fertilitetsbehandling i Region Nordjylland i 2025 – ingen midler gik til psykisk støtte, hvilket ellers anbefales af eksperter.
⦁ Kun 1 % af al medicinsk forskning, fokuserer på kvindespecifikke sygdomme.
