Søndag klokken 16 – 19 inviterer de to menighedsråd i Tversted Uggerby Pastorat til den traditionsrige markering af Halloween i Uggerby.
Sognepræsten, organisten, graveren, kirkesanger og frivillige er som altid klar til at tage sig godt af menigheden, hvoraf nogle, til skræk og advarsel, vil være udklædte til årets monster-parade, som arrangørerne beskriver det.
– Dødninge-optoget er dog ikke så ”lam i roen”, at Gamle Danmarks Allehelgen Aften-narrestreger er glemt. Ja, ingen helmer før alle skælmer – så alle skænkes dybere indsigt i Liv og Død.
Det hele begynder klokken 16 ved adressen Åbrinken 17-19, og alle er meget velkomne, udklædte eller ikke, til at gå med videre i følget. De gode mennesker i Uggerby kan dog forvente, at kostumeklædte måske kommer forbi din nabos dør med fiksfakserier og galgen(sang)fugle på ruten fra Åbrinken via Ransbækvej til Uggerhøjvej.
Halloween-arrangementer er samtidig dagens gudstjeneste, og det er menighedsrådenes årlige, faste Halloween-markering.
Skrækteater og monster-band/dans i Uggerby Kirke efterfølges for de tilmeldte af ”Chilli con carne” i Uggerby Gamle Skole.
Det er børns og alle deres voksne sogne-støtters Allehelgen-fejring og følger liturgien fra søndagenes autoriserede ”Særgudstjeneste på højmessens plads” (byfest-gudstjeneste) med elementerne ”musik, salmer, bøn, bibelsk læsning (eventuelt som genfortælling eller dramatisering), prædiken (eventuelt som refleksion eller dialog) samt fadervor og velsignelse” efter Revideret Højmessevejledning 2025 pkt. 11 fra FolkekirkensIntranet.dk



