Den officielle fanklub for fodboldklubben Vendsyssel FF spiller ikke optimalt i en tid, hvor klubben på banen frister en midlertidig tilværelse i landets tredjebedste fodboldrække.
Vendsyssel FF Support beskriver sig selv som; – en klub for alle, der elsker og støtter Vendsyssel FF. Gammel som ung, lille som stor. Vi rummer alle.
Fanklubbens eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem, Bill Nielsen, har brug for hjælp til at fortsætte Vendsyssel FF. Han skriver:
– Kære medlemmer af Vendsyssel FF Support, fans af Vendsyssel, sponsorer og alle jer, der følger Vendsyssel FF.
– Som I allerede ved, har formanden og næstformanden i Vendsyssel FF Support bestyrelse definitivt fratrådt deres poster i bestyrelsen, og jeg, Bill Nielsen, er er nu eneste tilbageværende efter generalforsamlingen i foråret 2025.
– Jeg har brug for jeres og din hjælp til;
at fortsætte den frivillige forening Vendsyssel FF Support
at fortsætte det gode samarbejde, vi har med Vendsyssel FF
– Har du tid, lyst og motivation til det fortsatte arbejde i bestyrelsen for en frivillig forening, der støtter op om Vendsyssel FF, hører jeg gerne fra dig på mail eller som kommentar til dette opslag.
– Jeg vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når jeg har fået Din hjælp til det fortsatte arbejde. Indtil da vil jeg være fungerende formand for bestyrelsen.
– Den fuldtids-professionelle fodboldklub Vendsyssel FF har mange gange udtrykt stor glæde ved at have en fanklub som Vendsyssel FF Support.
– Direktør i Vendsyssel FF Lars Glinvad: – Vi er så stolte og glade for at vores fans støtter op omkring holdet og det er noget spillerne kan mærke på banen og derfor er samspillet mellem spiller og fans samt sponsorer så vigtigt.
Du kan følge Vendsyssel FF Support på Facebook.
På banen spiller Vendsyssel FF på hjemmebanen Nord Energi Arena i Hjørring på lørdag den 1. november klokken 15 mod Ishøj IF. Vendelboerne er i CampoBet 2. Division på rette kurs efter to sejre i træk og med gode muligheder for at komme med i slutspillet om oprykning.
Du kan følge fodboldklubben Vendsyssel FF her.


