Den lokale forfatter Mads Nygaard med rødder i Hirtshals og bopæl i Mygdal har netop underskrevet kontrakt med forlaget Jensen & Dalgaard om en dansk genudgivelse af sin roman Kravl, der oprindeligt udkom i 2006.
Romanen, som skildrer en barsk opvækst i Hirtshals. Romanen kalder Mads Nygaard Nygaard selv kalder “et smertensbarn”. Bogen blev nemlig ifølge forfatteren selv dengang overset af både læsere og litteraturanmeldere.
Mads Nygaard nægtede imidlertid at lade bogen dø. Han lånte 30.000 kroner og fik den oversat til engelsk, og efter 16 års ihærdig søgen fandt han et amerikansk forlag, Dzanc Books i Michigan, som udgav bogen i 2022 med titlen When Me and God Were Little. Den engelske udgave modtog ifølge forfatteren strålende anmeldelser og gav romanen nyt liv på den internationale scene.

Nu vender Kravl altså endelig hjem. Genudgivelsen i Danmark markerer dermed afslutningen på en bemærkelsesværdig litterær rejse, hvor Mads Nygaard har kæmpet for sin bogs overlevelse med en vedholdenhed, der sjældent ses. Som han selv skriver: “Bøger er skrøbelige. Langt de fleste dør i samme sekund, de udkommer. Ikke min.”
Genudgivelsen af Kravl forventes i 2026. Forhåbentlig får romanen så den opmærksomhed, den aldrig fik ved sin første udgivelse.



Tak
En stærk , skør og nødvendig bog