”Hvis der skal skæres i kontrollen med dyrevelfærd, må regeringen samtidig tage ansvar for at reducere antallet af dyr i industrien tilsvarende. Man kan ikke have millioner af dyr stående i stalde uden en ordentlig myndighedskontrol. Det er dyrene, der betaler prisen,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Danmark har et af Europas mest intensive husdyrlandbrug. Der lever mange gange flere landbrugsdyr end mennesker, og kontrollen er allerede i dag presset. Fødevarestyrelsen når kun ud til en brøkdel af besætningerne hvert år, og det kan i forvejen tage flere år, før en dyrebesætning får tilsyn.
”Det svarer til at slække på fartkontrollen, hvor der konstant køres vanvidskørsel. Når der er så mange dyr, og så få hænder til at føre kontrol, bliver risikoen for svigt enorm. En spareøvelse på kontrolområdet uden et opgør med landbrugets størrelse er uansvarlig,” siger Britta Riis.
Efter afsløringerne i TV 2’s dokumentar Hvem passer på grisene lovede regeringen bedre kontrol. Alligevel står Fødevarestyrelsen nu til at spare millioner. Dyrenes Beskyttelse frygter, at det vil underminere den tillid, som både forbrugere og samfund bygger på.
”Dyrevelfærdskontrollen er ikke et bureaukratisk luksuslag – det er det eneste, der står mellem dyrene og deres lidelse. Hvis man vil have mindre kontrol, må man samtidig beslutte, at der skal være færre dyr at kontrollere,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at genoverveje spareplanen og i stedet styrke kontrollen.
Cirka hver tredje af Fødevarestyrelsens kontroller med dyrebesætninger viser brud på reglerne for hold af dyr.
